Rodbehandling af en tand, der allerede har en krone

Hvorfor zirkonia gør det sværere

Zirkonia er et meget hårdt materiale. At bore igennem det tager tid og kræver særlige bor, og undervejs kan der opstå små revner i kronen. På kroner med et lag porcelæn udenpå kan overfladen skalle omkring hullet.

Det er en risiko, tandlægen bør nævne på forhånd, og ikke noget, der sker hver gang. Bliver kronen skadet under indgrebet, skal den laves om. Hvordan skår og revner vurderes, og hvornår en reparation er nok, står på siden om en krone, der er skallet eller revnet.

Sådan lukkes hullet igen

Når kanalerne er fyldt, lukkes adgangshullet med et fyldningsmateriale, der bindes til kronen. Den lukning skal være tæt. Kommer der bakterier ind ad den vej, kan de nå ned i de rensede kanaler igen, og det er en af de hyppigste grunde til, at en rodbehandling ikke lykkes.

Mellem besøgene sidder der en midlertidig fyldning, og falder den ud undervejs, skal tanden lukkes igen inden for en dag eller to. Hvor mange besøg der skal til, afhænger af tanden: en betændelse ved rodspidsen kan kræve, at kanalerne renses og behandles over flere gange, før de fyldes endeligt.

Skal kronen skiftes bagefter

Ikke altid. Er hullet lille, kanten tæt og lukningen god, kan den samme krone fungere i mange år endnu. En ny krone kommer på tale, hvis:

1. Kronen har fået en revne eller et skår under indgrebet
2. Der viste sig caries eller en utæt kant under kronen undervejs
3. Der er så lidt tand tilbage indeni, at tanden skal forstærkes med en opbygning

Om der var caries under kronen, der satte det hele i gang, er værd at få at vide. Den slags begynder næsten altid ved kanten og går stille frem – hvordan og hvorfor står i gennemgangen af caries under en krone.

De tegn, der fører til en rodbehandling

Følsomhed for varmt, der bliver ved længe efter, en dunkende smerte, der kommer af sig selv, smerte når du bider, eller en lille byld på tandkødet ud for roden kan alle pege på, at nerven er betændt eller død. Afgørelsen træffes ved en undersøgelse med røntgen.

Hævelse, der breder sig i ansigtet, eller let forhøjet temperatur venter ikke på en tid i næste uge. Det skal ses samme dag. Breder hævelsen sig mod øjet eller halsen, vokser den hurtigt eller sidder den i mundbunden, eller får du høj feber sammen med hævelsen eller besvær med at synke, ringer du med det samme, i dagtid til din egen læge, ellers til 1813 i Region Hovedstaden eller lægevagten i de øvrige regioner, som visiterer dig videre. Ved vejrtrækningsbesvær eller påvirket bevidsthed ringer du 1-1-2 og tager ikke selv af sted. Rækkefølgen for, hvem du ringer til, er samlet på siden om akutte problemer efter hjemkomst.

Hvis kronen er lavet i udlandet

For tandlægen i Danmark er to oplysninger nyttige, før der bores: hvad kronen er lavet af, og om tanden var rodbehandlet eller levende, da kronen blev sat på. Materialet afgør, hvilket bor der skal bruges, og hvor stor risikoen for revner er. Står det i journalen fra klinikken, så tag den med. Står det der ikke, kan klinikken som regel svare på en mail. Det er netop den slags oplysninger, en ordentlig behandlingsplan skal indeholde.

Garantien er det andet spørgsmål. En rodbehandling er ikke det samme som en fejl ved kronen, og mange klinikker vil sige, at en tand, der får brug for rodbehandling senere, ligger uden for det, de har lovet. Men hvis kronen skal laves om bagefter, kan det være relevant. Skriv til klinikken, før kronen eventuelt fjernes, forklar hvad den danske tandlæge har fundet, og bed om deres holdning på skrift.

Det gælder ikke implantatkroner

En krone på et implantat har ingen rod og ingen nerve, der kan betændes. Smerter eller hævelse omkring et implantat har andre årsager og en anden behandling, og det er et spørgsmål for den, der kontrollerer implantatet. Siden her handler kun om kroner på egne tænder. Er du i tvivl om, hvilke af dine kroner der sidder på implantater, og hvilke der sidder på egne tænder, står det i journalen, og det er værd at have styr på, før noget går galt.

Spørg om det her, før der bores

Et par spørgsmål gør det lettere at forstå planen og at tale med klinikken i udlandet bagefter:

• Går du ind gennem kronen, eller skal den af, og hvorfor?
• Hvad er kronen lavet af, og hvad er risikoen for, at den tager skade?
• Hvordan bliver hullet lukket, og holder kronen efter din vurdering?
• Hvad sker der, hvis der viser sig caries under kronen undervejs?

Svarene behøver ikke at være sikre. De skal bare være sagt, før indgrebet begynder, og ikke først, når kronen ligger på bakken.