Klinikle
Når det går galt

Caries under en krone: den risiko, der ikke gør ondt i starten

Kronen kan ikke få huller, men tanden under den kan. Hvor caries starter, hvorfor en rodbehandlet tand ikke siger fra, og hvad kontrollen skal fange.

Fagligt gennemgået af tandlæge Yiğit Bal

Skrevet i Tyrkiet af en tandlæge. Klinikle er en klinikoversigt og ikke selv en klinik – ingen praksis betaler for at stå her, og vi udfører ikke behandling. Hvor en side stiller Tyrkiet op mod behandling i Danmark, bør du læse den med det i baghovedet.

Sidst opdateret:

A sealed envelope, a folded letter and reading glasses

Zirkonia og porcelæn får ikke huller. Det gør tanden under dem. En krone dækker tanden hele vejen rundt, men et sted slutter den, og det sted ligger ved tandkødet. Den kant er det, hele emnet handler om: bakteriebelægningen sætter sig lettest netop dér, og det er dér, caries typisk begynder, for derefter at arbejde sig ind under kronen. Tandlæger kalder det sekundær caries eller randcaries.

Det er sjældent noget, der sker det første år. Det er den langsomme risiko, den der hører til årene efter, og som derfor er let at glemme, når det nye resultat ser godt ud.

Det, der gør kanten sårbar

  • En kant, der ikke længere slutter tæt. En lille spalte mellem krone og tand, som opstår med tiden, bliver et sted, børsten ikke når ned i.
  • Tandkød, der trækker sig tilbage. Når tandkødet går ned omkring kronen, blotter det rodoverfladen under kronekanten, og rodoverfladen er blødere og mere modtagelig end emaljen.
  • Mellemrummene. På tænder med kroner begynder caries ofte på den flade, der vender ind mod nabotanden, hvor tandbørsten alene ikke kommer til.
  • Mundtørhed og mange små måltider. Mindre spyt betyder, at syreangrebene får lov at vare længere, og så går det hurtigere.

Den sidste er værd at kende, fordi mundtørhed ofte kommer snigende som bivirkning af almindelig medicin, og fordi den kan dukke op mange år efter, at kronerne blev lavet.

Tegnene, når der er nogen

I begyndelsen er der som regel ingen. Efterhånden kan der komme en mørk skygge langs kronekanten, en dårlig lugt fra mellemrumsbørsten eller tandtråden, og ilning ved sødt eller koldt. Smerten kommer typisk sent.

En mørk streg ved kanten er dog ikke det samme som caries. Det kan være metalkernen i en ældre krone, der skinner igennem, eller tandkød, der har trukket sig og blottet en mørkere rod. Hvor tandkødet mellem tænderne er gået tilbage, kan der også opstå mørke mellemrum, som ser foruroligende ud uden at være et hul. Forskellen afgøres med en sonde og et røntgenbillede, ikke i et spejl.

Ser eller mærker du noget af det, er det sjældent en sag for tandlægevagten. Det er en tid hos din egen tandlæge inden for nogle uger. Skriv ned, hvilken tand det drejer sig om, hvornår du lagde mærke til det første gang, og om det er blevet værre. Et billede taget tæt på med telefonen i dagslys kan vise, om skyggen vokser, hvis du tager et nyt et par uger senere fra samme vinkel.

En rodbehandlet tand siger ikke fra

En tand, der er rodbehandlet, har ingen nerve, og så gør caries ikke ondt. Den kan arbejde sig langt ind under kronen, uden at du mærker det, og det første tegn kan være, at kronen pludselig falder af med et stykke tand i.

Sker det, så gem kronen og stykket, lim intet på igen, og tyg i den anden side. Tanden, der er tilbage, er ofte skrøbelig, og den kan være skarp. Om den kan bære en ny krone, afhænger af, hvor meget sund tand der er tilbage over tandkødet, og det kan først vurderes, når caries er fjernet.

Mange tænder, der får en krone, er netop rodbehandlede, og ved en større behandling er det tit flere af dem. For de tænder er det kontrollen med røntgen, der er sikkerhedsnettet. At vente på et symptom er at vente på, at det er blevet stort.

Hvad røntgen kan, og hvad det ikke kan

Tandlægen mærker langs kanten med en tynd sonde og leder efter en ru eller blød overflade ved tandkødsranden. På røntgenbilledet vurderes kanterne og rodoverfladen.

Billedet har en begrænsning, som er værd at kende: zirkonia og metal slipper ikke røntgenstrålerne igennem og står helt hvide på billedet. Det, der foregår lige under midten af kronen, kan derfor være skjult. Kanterne kan ses, og det er dér, det som regel begynder, men undersøgelsen og billedet skal læses sammen.

Findes der caries, afhænger resten af, hvor langt den er nået:

  1. Lille og begrænset til kanten. Den kan ofte fjernes og kanten repareres med en fyldning, mens kronen bliver siddende.
  2. Ind under kronen. Kronen fjernes, caries renses ud, tanden vurderes på ny, og der laves en ny krone.
  3. Helt ind til nerven, eller tanden er svækket. Så er det rodbehandling, en ny opbygning af tanden eller i sidste ende en udtrækning. Behøver en tand med en krone en rodbehandling, kan den ofte laves gennem kronen, uden at kronen tages af.

En tand, der er svækket nedefra, kan også knække sammen med kronen. Det ligner en krone, der er revnet, men årsagen er en anden.

Efter en stor behandling i udlandet

Har du fået kroner på mange tænder på én gang, har du også fået mange kanter på én gang. Hver af dem skal holdes ren, og hver af dem skal ses med jævne mellemrum. Det er ikke en grund til bekymring, men det er den langsigtede risiko, der skal følges herhjemme, år efter år, og det er noget andet end den første kontrol efter hjemkomst.

Det kræver tre ting. Du skal have en tandlæge i Danmark, der har sagt ja til at se dig, helst aftalt før afrejsen. Du skal have røntgenbillederne fra behandlingen med hjem, så der er et udgangspunkt at sammenligne med. Og du skal vide, hvilke tænder der er rodbehandlede, for det er dem, der kræver mest opmærksomhed. Står det ikke i journalen, så spørg klinikken nu, mens de kan finde det.

Den daglige del er enkel og kedelig: børst to gange om dagen med fluortandpasta, rens mellemrummene med tandtråd eller mellemrumsbørste, og vinkl børsten ind mod tandkødskanten, der hvor kronen slutter. Hvor ofte du skal til kontrol, aftaler du med tandlægen ud fra, hvad der bliver fundet. Er risikoen høj, fordi du har mundtørhed, mange rodbehandlede tænder eller tidligere har haft meget caries, bliver intervallet kortere, og det er der god mening i.

Denne side er generel information, ikke en behandlingsanbefaling. Resultatet varierer fra person til person, og om en behandling passer til dig, kan først afgøres efter klinisk undersøgelse og røntgen hos en autoriseret tandlæge.

Læs også

Fortæl os, hvad du har brug for

Tre felter, ikke mere. Du får svar fra en tandlæge i Tyrkiet – ingen salgssamtale, og du behøver ikke sende e-mail eller billeder.

Vi svarer i tyrkisk arbejdstid, som regel inden for en time. Dette er ikke et behandlingstilbud; om en behandling passer til dig, kan først afgøres efter undersøgelse og røntgen.