Tandkød, der trækker sig tilbage omkring kroner

Det første år flytter vævet sig altid lidt

Når en tand slibes til en krone, og der tages aftryk, bliver tandkødet irriteret og hævet. Kronen sættes på, mens vævet står sådan. I månederne derefter falder det til ro og lægger sig på sit blivende niveau, der ofte ligger en smule lavere end på dagen for limningen.

Det er heling og ikke sygdom. Skillelinjen går ved tiden. En lille ændring i løbet af det første år, der derefter står stille, er normal. En kant, der er lidt længere ved hver kontrol, er et forløb, og så er der en årsag, der skal findes.

Tre årsager, der holder det i gang

Kanten ligger for dybt. Lige over knoglekanten findes en smal zone, som tandkødet skal have for sig selv. Lægges kronekanten ned i den zone, svarer kroppen med en vedvarende betændelse og over tid med, at knoglen trækker sig tilbage for at genskabe afstanden. Tandkødet følger med. I fronten lægges kanten bevidst lidt under tandkødet for at skjule overgangen, og forskellen mellem lidt og for meget er selve håndværket.

Cementrester. Når en krone cementeres fast, presses overskydende cement ud langs kanten. Bliver en rest liggende under tandkødet, sætter belægning sig fast på den, og vævet reagerer med betændelse på lige præcis det sted. Omkring implantatkroner er cementrester en kendt årsag til betændelse, der kan koste knogle. Tegnet er lokalt: ét sted, der bløder hver gang, du renser, mens resten af munden er rolig. En skruet krone har ikke det problem, og om din er skruet eller cementeret, står i papirerne fra klinikken.

Børsten. Hård børste, hårdt tryk og lange skrubbebevægelser langs tandkødskanten slider på væv, der i forvejen er tyndt. Det samme gør en mellemrumsbørste, der er for tyk til mellemrummet. Ryger du, heler tandkødet dårligere, hvilket siden om rygning og implantater går nærmere ind i.

Har du tidligere haft paradentose, ligger der i øvrigt en fjerde årsag under de tre andre, og den følger med ind i alt, hvad der bliver bygget ovenpå.

Den blottede rod er det egentlige spørgsmål

Under tandkødskanten er tanden ikke dækket af emalje. Rodoverfladen er blødere, den iler lettere, og den tåler mindre syre, før den begynder at tabe mineraler. Overgangen mellem krone og rod er altså et sted, hvor caries kan begynde, og caries, der begynder dér, er svær at se og svær at komme til. Hvordan den bliver opdaget, og hvad der sker bagefter, står på siden om caries under en krone.

Ilningen er derfor et signal, du tager med til tandlægen, i stedet for at dæmpe den med en tandpasta til følsomme tænder alene. Tandpastaen kan ganske vist tage generne, og ekstra fluor efter aftale med tandlægen kan være det rigtige. Men ingen af delene svarer på, om der ligger begyndende caries under kanten. Mærker du en ru flade, eller sætter tandtråden sig fast det samme sted hver gang, så bestil en tid.

Hvad der kan rettes, og hvad der kræver nyt arbejde

Mulighederne står her fra den mindste til den største:

1. Betændelsen behandles, og rengøringen lægges om. For mange er det hele behandlingen.
2. Cementrester fjernes, hvis der er nogen. Et kort besøg, der standser noget, som ellers fortsætter.
3. Ilningen dæmpes med fluor efter anvisning, mens kanten bliver undersøgt.
4. Et bindevævstransplantat fra ganen kan overvejes, hvis tilbagetrækningen fortsætter. Omkring en eksisterende kronekant er resultatet mindre forudsigeligt end på en tand uden krone, og delvis dækning er et almindeligt udfald. Hvordan såret i ganen heler, er beskrevet på siden om ganen efter et tandkødstransplantat.
5. Kronen laves om med kanten på et nyt niveau. Det er det eneste trin, der giver et fuldt resultat, og det er også det største.

For den, der er behandlet i udlandet, betyder det sidste trin enten en ny rejse eller at en dansk tandlæge laver et arbejde om, som en anden har udført. Det valg er nemmere at træffe, hvis det allerede er aftalt, hvem der følger op herhjemme, og hvis journalen fra klinikken ligger klar.

Det, tandplejeren skal måle hvert år

Alt på denne side udvikler sig langsomt, og intet af det gør ondt, før det er nået langt. En kant, der bliver en halv millimeter længere på et år, lægger du ikke mærke til. En tandplejer, der måler det samme punkt ved hver kontrol, gør.

Ved kontrollen er det disse ting, der bør blive set på og skrevet ned omkring kronerne:

• afstanden fra kronekanten til tandkødsranden på de synlige flader
• dybden af tandkødslommerne rundt om hver krone, og om det bløder, når der måles
• om kanten kan mærkes med sonden, og om den føles ru eller blød
• knogleniveauet på røntgen, sammenlignet med billederne fra dengang kronerne blev sat på
• om dine mellemrumsbørster stadig har den rigtige størrelse

Det sidste punkt bliver oftest glemt. Når tandkødet går tilbage, bliver mellemrummene større, og en børste, der passede for tre år siden, renser ikke længere ordentligt. Hvordan hverdagen ser ud med kroner, broer og implantater, gennemgår siden om daglig rengøring.

Bed om at få målingerne udleveret sammen med røntgenbillederne. Så har den næste, der ser på dine kroner, et tal at gå ud fra og ikke kun din fornemmelse af, at noget har ændret sig.