Rygning og tandimplantater: hvad det ændrer

De to tidspunkter, hvor det tæller mest

Risikoen er ikke jævnt fordelt over forløbet. Den samler sig to steder.

Det første er de første uger efter operationen. Her skal slimhinden lukke, og knoglen skal begynde sin indvækst. Det er den periode, hvor rygning gør mest skade, og hvor en pause betaler sig bedst.

Det andet er årene efter, og det er den, folk glemmer. Peri-implantitis – betændelse i vævet omkring et implantat, der sidder fast – udvikler sig langsomt og gør ikke ondt, før den er kommet langt. Rygere rammes hyppigere, og det er den hyppigste årsag til, at et implantat, der har fungeret i flere år, alligevel må fjernes.

Derfor er kontrolintervallet efter behandlingen ikke det samme for dig som for en ikke-ryger. Det hører med i den aftale om, hvem der ser på arbejdet, når du er hjemme igen, og det er værd at nævne allerede i den samtale, i stedet for at opdage det ved første kontrol. Hvilke andre forhold der trækker fra, står i gennemgangen af, hvor længe et implantat holder.

Hvad en klinik kan gøre anderledes, når den ved det

Oplysningen er kun værd at give, hvis den bliver brugt til noget. En klinik, der tager den alvorligt, har flere håndtag at dreje på, og de koster dig ingenting ud over tid:

• Længere heling før belastning. Den simpleste tilpasning og som regel den mest virksomme. Implantatet får flere uger, inden der sættes noget på det.
• Faseopdeling i stedet for alt på én gang. Et forløb delt i to giver mulighed for at se, hvordan det første sæt heler, før det næste sættes i.
• Tilbageholdenhed med de mest krævende indgreb. Omfattende knogleopbygning og sinusløft stiller de største krav til blodforsyningen i vævet og er dér, hvor rygning betyder mest.
• Tættere kontrolplan bagefter. Ikke en kontrol om året, men et fast interval med måling omkring implantatet og røntgen.

Får du et forløb, der er præcis det samme, som en ikke-ryger ville få, og med samme tidsplan, er det værd at spørge hvorfor. Svaret kan være fagligt begrundet. Det kan også være, at oplysningen aldrig blev læst.

Et ærligt vindue for rygestop

De fleste klinikker beder om, at du holder op nogle uger før indgrebet og bliver væk fra det, indtil såret er helet. Det er en rimelig anbefaling, og den er værd at følge. Den er bare ikke så præcist underbygget, som tonen antyder – der findes ikke et bestemt antal dage, hvor risikoen springer fra høj til lav.

Det, man med rimelighed kan sige, er dette:

1. Nikotinens sammentrækning af blodkarrene aftager i løbet af dage efter den sidste cigaret.
2. Kuliltens virkning på blodet forsvinder hurtigere end det, røgen gør ved slimhinden.
3. Den periode, hvor helingen er mest sårbar, er de første uger efter indgrebet – altså lige dér, hvor mange falder i igen, fordi det gør ondt og er stressende.

Der er desuden en helt mekanisk grund til at holde pause de første dage, som intet har med nikotin at gøre. Når du inhalerer, skabes der et undertryk i munden, og netop det undertryk kan trække det skrøbelige koagel væk fra et frisk sår. Det er den samme grund til, at man frarådes at bruge sugerør efter en udtrækning. Et sår, hvor koaglet er væk, heler langsommere og gør væsentligt mere ondt end et, hvor det bliver liggende.

Hvis et fuldt stop ikke er realistisk, er en reduktion stadig bedre end ingenting, og det er ærligere at sige til klinikken, end det er at love noget, du ikke holder. En kirurg, der ved, at du ryger ti om dagen, planlægger anderledes end en, der tror, du er holdt op. Den plan er den, du får gavn af.

I Danmark tilbyder kommunerne rygestopforløb, og der findes desuden en landsdækkende rygestoplinje – spørg i din egen kommune, hvad der konkret findes hos jer. Hvis der nogensinde har været et tidspunkt, hvor et forsøg havde en konkret gevinst i den anden ende, er det her.

Snus, nikotinposer og e-cigaretter

Spørgsmålet kommer næsten altid, og svaret er ikke det samme for alle tre.

Snus og nikotinposer fjerner røgen, kulilten og forbrændingsprodukterne. Nikotinens sammentrækning af blodkarrene er der stadig. Og der kommer noget nyt til: posen ligger det samme sted i munden hver gang, ofte i en fold mellem læbe og tandkød, og netop dér ses tilbagetrækning af tandkødet og lokal irritation af slimhinden. Hvis posen ligger over det område, hvor et implantat skal sættes, er det et emne for sig.

E-cigaretter er undersøgt i færre år, og datagrundlaget er tyndere. Nikotinen er den samme. Det, man kan sige uden at digte, er, at fraværet af dokumenteret skade ikke er det samme som dokumenteret sikkerhed, og at ingen kirurg vil bruge en e-cigaret som argument for at forkorte helingstiden.

Fælles for alle tre: de skal stå i helbredsskemaet. De gør det sjældent, fordi folk ikke opfatter dem som rygning.

Når rygning møder andre forhold i den samme mund

Rygning optræder sjældent alene, og nogle kombinationer forstærker hinanden i stedet for bare at lægge sig oveni. Den tydeligste er rygning og dårligt reguleret sukkersyge, hvor begge dele rammer helingen i det samme væv – den halvdel står beskrevet for sig.

Den næsttydeligste er rygning og tidligere paradentose. Har du mistet knogle omkring dine egne tænder én gang, er det samme vævsmønster stadig til stede omkring et implantat. Og hvis knogleniveauet i forvejen er lavt, kan resultatet blive synligt på en måde, folk ikke havde regnet med: de mørke mellemrum mellem kronerne, der opstår, når tandkødspapillen ikke kan nå op.

Garantier og rygning står ofte i samme afsnit

Det sidste punkt er ikke medicinsk, men det overrasker flest. Mange klinikker har betingelser i deres garanti, der handler om rygning – enten en kortere dækning eller et forbehold, hvis der opstår problemer omkring implantatet.

Det er ikke i sig selv urimeligt. Det er derimod urimeligt, hvis du først læser det bagefter. Bed om garantibetingelserne skriftligt, læs afsnittet om helbredsforhold, og spørg direkte: ændrer det her, at jeg ryger, noget ved det, I lover mig? Et klart ja med en begrundelse er et bedre svar end et venligt nej, der ikke står nogen steder.