Graviditet og tandbehandling i udlandet

Det der godt kan vente

Alt, hvad der handler om udseende og funktion uden symptomer, kan udskydes uden tab:

• Facader og kroner af kosmetiske grunde
• Blegning af tænder
• Udskiftning af gamle, men velfungerende fyldninger
• Implantater og større protetik
• Visdomstænder uden symptomer

Implantater fortjener en selvstændig bemærkning. De er elektive – de laves, fordi du vælger det, ikke fordi kroppen kræver det nu – og deres tidsplan strækker sig over måneder med kirurgi, kontrolbesøg og en afsluttende fase. Lægger man den plan ind over en graviditet og de første måneder med et nyfødt barn, kommer man til at skulle rejse igen på et tidspunkt, hvor det er allersværest. Det er ikke en medicinsk indvending, men en praktisk, og den vejer tungere, end folk regner med.

Hvis noget alligevel skal laves: andet trimester

Når et indgreb hverken er akut eller rent kosmetisk, peger de fleste på midten af graviditeten.

Første trimester er den periode, hvor barnets organer anlægges, og hvor kvalme i øvrigt gør et længere ophold i tandlægestolen ubehageligt for mange. Sidste trimester giver andre problemer: det bliver svært at ligge tilbagelænet i længere tid, og du er tungere, træt og tættere på fødslen. Midten er derfor det vindue, der giver mest ro – ikke fordi de andre perioder er farlige, men fordi de er mere besværlige.

Røntgen og bedøvelse, uden dramatik

To emner udløser mest bekymring, og begge tåler at blive sagt nøgternt.

Røntgen. Et tandrøntgenbillede rammer et lille felt i kæben, ikke maven, og strålemængden er meget lav. Nødvendig tandrøntgen betragtes derfor som forsvarlig under graviditet. Pointen er ordet nødvendig: et billede, der skal bruges for at behandle noget akut, tages. Et rutinemæssigt kontrolbillede uden mistanke udskydes, fordi der ikke er nogen grund til at tage det nu.

Bedøvelse. Lokalbedøvelse bruges rutinemæssigt hos gravide. At undlade den er det dårlige valg: smerte og stress er en belastning i sig selv. Hvilket middel der bruges, og i hvilken mængde, er tandlægens beslutning og ikke noget, der afgøres på forhånd hjemmefra – men sig det højt, at du er gravid, og hvor langt du er, inden sprøjten kommer frem.

Det samme gælder alt andet, der eventuelt ordineres bagefter. Spørg, hvad det er, og hvorfor, og ring til din egen læge eller jordemoder, hvis du er i tvivl, før du tager det.

Tandkødet opfører sig anderledes, mens du er gravid

Det overrasker mange, at munden faktisk ændrer sig under en graviditet. De hormonelle forandringer gør tandkødet mere reaktivt over for den samme mængde belægning, som ikke gav problemer før. Resultatet er tandkød, der bliver rødt, hæver og bløder ved børstning – graviditetsgingivitis – og det rammer en stor del af alle gravide.

Hos nogle få vokser der desuden en blød, rødlig knop frem ved tandkødsranden. Den er godartet, den er kendt, og den forsvinder som regel af sig selv efter fødslen. Den skal ses af en tandlæge, men den er ikke farlig.

Behandlingen er i begge tilfælde den kedelige: grundig rengøring, også mellem tænderne, og professionel tandrensning. Det er en af de få ting ved en graviditet, hvor indsatsen står i direkte forhold til resultatet.

Kvalme, opkast og emaljen

Hvis du kaster op ofte, kommer mavesyre op på tændernes bagside, og emaljen bliver blødgjort af den. Det bemærkelsesværdige er, hvad man ikke skal gøre bagefter: børst ikke tænder med det samme. Børsten sliber på en overflade, der lige er blevet blød, og gør skaden større end syren alene.

Skyl i stedet munden med vand, eventuelt med en smule natron rørt ud i, og vent en halv times tid, før du børster. Har du kvalme hele dagen og ikke kan holde en tandpasta ud, så skyl i det mindste – og sig det til din tandlæge, så der kan holdes øje med de flader, det går ud over. Går du med tandreguleringsskinner, så tag dem ud, inden du skyller, og sæt dem først i, når munden er ren; syre under en skinne bliver liggende, af samme grund som sukrede drikke gør.

"Et barn koster en tand" – hvad der er om det

Forestillingen er sejlivet: barnet trækker kalk ud af morens tænder, og derfor bliver tænderne dårligere af hver graviditet. Den holder ikke. Emaljen er ikke et depot, kroppen kan hente mineraler fra undervejs – den er færdigdannet og har ingen forbindelse til blodbanen på den måde, knoglevæv har.

Det betyder ikke, at oplevelsen er forkert. Mange får faktisk flere huller i forbindelse med en graviditet, men årsagerne er mere jordnære og til gengæld nogle, man kan gøre noget ved:

• Opkast og sure opstød giver syrepåvirkning på tænderne
• Hyppigere små måltider og mere søde ting betyder flere syreangreb i løbet af dagen
• Kvalme gør tandbørstning ubehagelig, og især de bageste tænder springes over
• Tandkødet bløder lettere, og mange holder derfor op med at rense mellem tænderne, netop når det er vigtigst

Alle fire er noget, der kan lægges om, og ingen af dem har noget med barnets behov for kalk at gøre. Den samme logik gælder efter fødslen: de første måneder med et nyfødt barn er ikke et tidspunkt, hvor man har overskud til noget som helst, og det er værd at få taget en kontrol, inden man når dertil.

Flyrejsen er en beslutning for sig

Selve behandlingen er ét spørgsmål. At sætte sig i et fly er et andet, og det skal afklares et andet sted.

Flyselskaberne har hver deres grænser for, hvor sent i en graviditet man må flyve, og flere kræver en lægeerklæring fra et vist tidspunkt. Grænserne er ikke ens, og de ændrer sig, så tjek dem hos dit eget selskab i stedet for at gå ud fra noget. Dertil kommer, at risikoen for blodpropper i benene er forhøjet under graviditet, og at lange ture i et sæde derfor kræver mere bevægelse og mere væske end ellers.

Spørg din jordemoder eller egen læge om rejsen, og spørg specifikt om den rejse, du planlægger – ikke om flyvning i almindelighed. Det ændrer svaret, om der er tale om to timer eller ni, om det er én tur eller to inden for et halvt år, og om du samtidig skal igennem et kirurgisk indgreb.

Skal hele forløbet alligevel udskydes, er det en god anledning til at bruge ventetiden til noget: få en behandlingsplan skrevet ned, som den skal se ud, og få afklaret hvem der tager kontrollen herhjemme bagefter. De to ting bliver ikke dårligere af at blive lavet i god tid, og et halvt år er rigeligt til at finde ud af, om planen holder.

Og hvis du samtidig er i fast medicinsk behandling, hører den afklaring med i den samme runde – blodfortyndende medicin er det tydeligste eksempel på noget, der skal være på plads, før nogen booker noget som helst.