Tandlægeskræk: behandling, bedøvelse og rejsen

Lattergas, sedering og narkose på en dansk klinik

Hos en dansk tandlæge møder du tre niveauer af bedøvelse, og det er dem, et tilbud fra udlandet skal holdes op imod:

Lattergas findes på nogle danske tandklinikker; ifølge Tandlægebladet kræver det en lovpligtig teknisk installation, så det er især de større klinikker, der har det. For mange med moderat angst rækker det, og det er værd at spørge efter herhjemme, før du konkluderer, at kun fuld narkose kan bære dig igennem.

Når annoncen lover søvn

Annoncerne viser en patient, der sover, og lover, at det hele er overstået, når du vågner. For den, der har ladet indkaldelserne ligge i årevis, er det præcis den sætning, der virker.

Narkose er et reelt fagligt redskab, men den kræver en narkoselæge eller en anæstesisygeplejerske under en læges ansvar, overvågningsudstyr og en opvågningsplads, og den behandler ikke angsten. Ifølge Tandlægebladets guide fra 2025 hjælper lattergas og narkose ikke på selve behandlingen af odontofobi, og sedering bør ikke bruges i en tilvænningsbehandling, når der ikke er akut behov.

Bidet kontrolleres ved, at du bider sammen og siger til, hvis noget rammer først. Sover du, kan tandlægen derimod kun kontrollere bidet groft, og den endelige finjustering må vente til en seance, hvor du er vågen. Lover klinikken både hele munden i én narkose og et bid, der passer, så spørg, hvornår du sidder vågen i stolen og bider sammen. Et skævt bid, der først mærkes hjemme, er emnet for når bidet føles forkert efter en ny krone.

Skal hele munden laves på én dag, fordi du er bange, så husk, at en samlet plan efter mange års pause sjældent bliver klaret i ét indgreb; istandsættelse af hele munden forklarer hvorfor.

Klinikkens type i Tyrkiet og syv spørgsmål om narkosen

Skal sedering eller narkose foregå i Tyrkiet, har klinikkens type betydning. Efter den tyrkiske bekendtgørelse om private tandklinikker må hverken en praksis med én tandlæge eller en lidt større klinik, på tyrkisk en poliklinik, selv behandle under sedering eller fuld narkose. Indgrebet foregår da på en anden institution, der har det nødvendige udstyr og de nødvendige faciliteter. Spørg derfor, uanset hvilken form for beroligelse der tilbydes, om klinikkens type og adressen, og få svarene på skrift:

• Hvilken type institution foregår sederingen eller narkosen på, og hvad er adressen, hvis det er et andet sted end klinikken?
• Hvilket hospital bruges ved en komplikation, og hvor langt væk ligger det?
• Hvem giver narkosen, med navn og faguddannelse, og er vedkommende til stede under hele indgrebet?
• Hvordan bliver du overvåget, og hvem holder øje med dig, mens tandlægen arbejder?
• Hvor længe varer én seance, og hvor går grænsen for, hvornår der bliver stoppet?
• Hvor vågner du op, hvor længe bliver du dér, og hvem er hos dig?
• Hvilken helbredsvurdering laves på forhånd, og af hvem?

Det sidste spørgsmål skal besvares ud fra din sygehistorie, din medicinliste og dine allergier; svarer klinikken uden at have set dem, så spørg igen. Send listen over din faste medicin med i forvejen; hvilke midler der kan ændre planen, er samlet under fast medicin, der ændrer behandlingsplanen. Klinikkens type og tilladelse kan du selv kontrollere ud fra sådan kontrollerer du en klinik hjemmefra.

Planlæg det første døgn efter narkosen, før du booker hotellet: en voksen, der bliver hos dig, og ingen bilkørsel. Efter beroligende medicin gælder det samme resten af dagen. Hvornår du må køre og flyve igen, afgør behandleren ud fra dit forløb, og det kan du læse om i flyveturen hjem efter et indgreb.

Hvis du rejser alligevel

Vælger du at rejse, gør et par enkle aftaler turen lettere.

Skriv til klinikken på forhånd, at du har kraftig tandlægeskræk; det ændrer, hvordan en ordentlig klinik tilrettelægger dagene. En første konsultation, hvor der kun bliver kigget og talt, og et aftalt stopsignal, typisk en løftet hånd, er rimelige ønsker.

Tider om formiddagen og flere korte seancer gør resten lettere: angsten får mindre tid at vokse i, og bidet kan kontrolleres, mens du er vågen. Tag en person med, du er tryg ved, og spørg, om vedkommende må sidde i rummet.

Bliver du presset til at beslutte noget hurtigt, eller bliver angsten brugt som argument for et større arbejde, end du bad om, siger det noget om klinikken. Så er det tid til en anden tandlæges vurdering af planen, inden du skriver under.

Indkaldelsen kommer igen efter rejsen

Kroner, broer og implantater skal ses efter i mange år. Hvilke målinger det første år byder på, viser kontrollerne det første år; alle kontrollerne forudsætter jo, at du møder op.

Den indkaldelse, der lå ulæst i indbakken før rejsen, kommer igen bagefter, nu til en krone eller et implantat. Betændelse omkring et implantat giver sjældent smerter i begyndelsen, så det er ofte kontrollen, der opdager den. Tandlægeforeningen kalder mønstret en ond cirkel: hvert afbud gør angsten en anelse større.

Det giver mening at aftale opfølgningen med en tandlæge herhjemme, inden noget andet bliver bestemt.

Spørgsmål om tandlægeskræk og bedøvelse

Hvad er odontofobi?

Odontofobi er den faglige betegnelse for tandlægeskræk i en grad, hvor du bliver væk fra tandlægen eller udskyder besøgene. Ifølge Tandlægeforeningen gælder det cirka 10 procent af danskerne, mens cirka 30 procent er nervøse eller let angste. Angsten er dobbelt så udbredt blandt kvinder som blandt mænd. Frygten retter sig især mod undersøgelsen, instrumenterne og selve behandlingen.

Hvordan behandler man tandlægeskræk hos voksne?

Du arbejder dig gennem angsten i små, aftalte trin: samtale, forklaring af instrumenterne, afspændingsøvelser og gradvis tilvænning i stolen. Ved svær angst kan en psykolog give kognitiv adfærdsterapi i samarbejde med en tandlæge. Beroligende medicin og narkose kan hjælpe dig igennem et akut indgreb.

Kan jeg få bedøvelse, hvis jeg er meget nervøs for tandbehandling?

Ja. Lokalbedøvelse får du ved de fleste indgreb, og ved stærk angst kan du spørge din tandlæge om lattergas, beroligende medicin før behandlingen eller i særlige tilfælde fuld narkose. Narkosen kræver narkosepersonale og udstyr, som kun nogle steder har. Fortæl om angsten, allerede når du bestiller tid, så tandlægen kan planlægge efter den.

Findes der beroligende medicin mod tandlægeskræk?

Ja, et beroligende middel før behandlingen kan være en mulighed, og Tandlægeforeningen nævner det selv i sine råd til patienter. Hvilket middel og hvor meget, det afgør lægen eller tandlægen efter en samtale om dit helbred og din faste medicin. Du må ikke selv køre bil den dag.

Før du bestiller noget

Har angsten allerede kostet dig år, giver det for mange mening at vende rækkefølgen om og tage tyren ved hornene: at tale med en tandlæge, der tager imod angste patienter, eller med en psykolog, før der bliver bestilt noget. Når angsten er taget i behandling, er valget mellem en dansk tandlægestol og en rejse et almindeligt valg om tænder.

Kilder

• Tandlægeforeningen: Få det bedre med at gå til tandlæge (2026)
• Tandlægeforeningen: Test din angst for tandbehandling (2026)
• Friis-Hasché E, Andreasen K: Tandlægeskræk hos voksne, Tandlægebladet (2025)
• Wide Boman U m.fl.: Psychological treatment of dental anxiety among adults: a systematic review, European Journal of Oral Sciences (2013)
• T.C. Sağlık Bakanlığı (det tyrkiske sundhedsministerium): Ağız ve Diş Sağlığı Hizmeti Sunulan Özel Sağlık Kuruluşları Hakkında Yönetmelik, Resmî Gazete 31975 (2022, senest ændret 2024)