Kontrollerne det første år, og hvad der måles ved hver

Rytmen gennem året

Planen afhænger af, hvad der er lavet, og din egen behandlingsplan går forud for alt her. Et almindeligt mønster ser nogenlunde sådan ud.

De første uger handler om heling efter kirurgi: sting, hævelse og at såret lukker sig. Der bliver ikke målt noget, men kigget efter, at helingen går den rigtige vej. Den normale kurve står i hævelsen dag for dag.

Når den endelige krone eller bro sidder, kontrolleres bidet og pasformen. Har du haft en midlertidig bro først, ligger den kontrol senere, end mange regner med. Føles bidet forkert inden da, venter du ikke på tiden: et for højt punkt retter ikke sig selv.

Nogle måneder inde i brugen vurderes tandkødet og bidet igen. Slidmønstre og små justeringsbehov viser sig først, når tænderne har tygget almindelig mad et stykke tid.

Omkring et år efter tages i reglen et nyt røntgenbillede, der sammenlignes med billedet fra dengang arbejdet blev færdigt. Det bliver referencen for alle senere kontroller, og derfor er det netop det eftersyn, du ikke skal springe over.

Efter det første år går de fleste over til et almindeligt interval hos deres tandlæge, som aftales ud fra fundene. Det bliver typisk kortere, hvis du ryger, eller hvis du har haft paradentose. Hvad der i sidste ende afgør holdbarheden, er samlet i hvor længe holder et tandimplantat.

Når kontrollen finder noget

Et fund er ikke det samme som et problem. De fleste fund det første år er små, og pointen med at lede efter dem er netop, at de kan håndteres, mens de er små.

Blødning omkring et implantat. Det hyppigste fund. Det betyder oftest, at belægningerne ikke bliver fjernet de steder, hvor tandkødet møder kronen. Svaret er typisk en professionel rensning, en ny instruktion og et eftersyn igen efter et par måneder, ikke et indgreb.

Knogleniveauet har flyttet sig. En vis tilpasning af knoglen i den første tid er forventet. Det, tandlægen vil vide, er, om det fortsætter. Derfor fører et sådant fund gerne til et nyt billede efter et kortere interval end normalt, og til en vurdering af tandkødet og bidet i samme område.

En skrue har løsnet sig. Kan ofte strammes eller udskiftes, men kun hvis tandlægen ved, hvilket system der er brugt. Her viser implantatpasset sit værd; uden det kan en lille opgave blive en lang.

Tegn på overbelastning. Blanke slidflader, små afskalninger eller en tand, der rammer først. Bidet justeres, og hvis du skærer tænder om natten, kan en bideskinne komme på tale for at beskytte både keramik og implantater.

Bed om at få fundene forklaret og noteret, så du kan sammenligne næste gang, og så journalen herhjemme har hele historikken.

Tandlæge og tandplejer deler opgaven

En tandplejer kan varetage meget af det, der handler om tandkød og renholdelse: måling af pocher, rensning omkring implantaterne og instruktion. For mange er det den mest praktiske del af opfølgningen, og den del, der afgør mest på lang sigt.

Vurderingen af, om implantatet sidder fast, af bidet og af kronerne hører derimod hos tandlægen. Det giver mening at spørge klinikken herhjemme, hvordan de fordeler det, så du ved, hvem du sidder over for ved hvert besøg.

Mellem kontrollerne er det dig, der måler

Kontrollerne er stikprøver. Det, der afgør tandkødets tilstand omkring implantaterne, sker hver dag imellem dem.

Omkring implantater og under broer kommer en tandbørste ikke til alene. De fleste har brug for mellemrumsbørster i den rigtige størrelse, og nogle har brug for tandtråd lavet til at komme ind under et broled. Størrelsen afgør alt: en for lille børste gør ingenting, en for stor kan skade. Få den målt ved første kontrol i stedet for at købe på slump.

Hold også selv øje med de tegn, der ikke kan vente på næste tid i kalenderen: en krone eller bro, der sidder løst eller har flyttet sig, hævelse, pus eller blødning, der bliver ved, noget der knækker, eller et bid, der pludselig føles anderledes end dagen før. Så ringer du samme uge. Ved hævelse, der breder sig mod øjet eller halsen eller vokser hurtigt, ved høj feber sammen med hævelse og ved synkebesvær ringer du med det samme, i dagtid til din egen læge, ellers til 1813 i Region Hovedstaden eller lægevagten. Ved vejrtrækningsbesvær eller påvirket bevidsthed ringer du 1-1-2 og tager ikke selv af sted. Rækkefølgen for, hvem du kontakter, gælder også længe efter hjemkomsten.

Året på én side

Sæt tiderne i kalenderen, mens du stadig har behandlingsplanen foran dig. Tidspunkterne nedenfor er et typisk mønster; din tandlæge fastsætter de rigtige.