Når bidet føles forkert efter en ny krone

Rettelsen er som regel lille

Den gode nyhed er, at behandlingen står i skarp kontrast til konsekvenserne af at lade være. En tandlæge lægger et tyndt stykke farvepapir mellem tænderne, beder dig bide sammen og se, hvor mærkerne sidder. De punkter, der rammer for hårdt, slibes af – ofte en brøkdel af en millimeter – og fladen poleres bagefter.

Det tager typisk et kort besøg. Poleringen er ikke en detalje: en slebet keramikoverflade, der ikke bliver poleret igen, er ru og sliber på den tand, den møder. Det er en af de få ting, hvor et hurtigt fix er værre end ingenting, og det er værd at spørge til.

Nogle gange rækker slibning ikke. Er kronen bygget for høj fra starten, eller ligger fejlen i, hvordan hele broen er konstrueret, er svaret en ny konstruktion – og det er en anden samtale, som hører hjemme hos den, der lavede den.

Derfor opdages det først, når du er hjemme

Tre forhold gør, at fejlen sjældent fanges i stolen.

For det første er du bedøvet eller lige har været det. Med en følelsesløs læbe kan du ikke bide naturligt sammen, og du kan heller ikke mærke, om noget rammer først. For det andet er der ofte lidt hævelse i tandkødet efter behandlingen, og den ændrer, hvordan tænderne mødes. For det tredje vænner musklerne sig til en ny højde i løbet af nogle dage, og det er først dér, den rigtige bidkontakt viser sig.

Lægger man de tre ting sammen, får man en tidsplan, der passer dårligt med en behandlingsrejse: kronen cementeres, du flyver hjem, og fornemmelsen melder sig to døgn senere fra en anden tidszone. Det er ikke en fejl hos nogen – det er en rækkefølge, som ingen har tænkt igennem, og som en ordentlig behandlingsplan burde have taget højde for.

Hvad en dansk tandlæge kan gøre ved andres arbejde

Her er billedet mere nuanceret, end folk forventer, og det er værd at kende, før du ringer.

Det der som regel kan lade sig gøre: at slibe bidet ind og polere bagefter, at undersøge om tanden under kronen er øm eller inficeret, at tage røntgen, og at vurdere kæbeled og muskler. En bidjustering er en almindelig behandling, som ikke kræver kendskab til fabrikatet.

Det der ofte ikke kan: at tage kronen af og sætte den på igen, at lave om på en bro, eller at udbedre noget som en del af en garanti, der ikke er tandlægens. Mange danske tandlæger tager desuden ikke ansvar for et stykke arbejde, de ikke selv har udført, og siger nej til alt ud over det akutte. Det er ikke ufordragelighed – de kan ikke stå inde for en konstruktion, de ikke kender.

Læg dertil et punkt, der overrasker de fleste: en justering hos en anden tandlæge kan i nogle tilfælde få den oprindelige kliniks garanti til at bortfalde. Spørg klinikken skriftligt, før du får noget lavet – ikke bagefter.

Når bidfølelsen kommer uden ny behandling

Ikke alt, der føles forkert i bidet, skyldes en krone. Er der ikke lavet noget nyt, og er fornemmelsen alligevel kommet, er der nogle få andre forklaringer, som det er værd at kende – ikke mindst fordi de kræver noget helt andet end en slibning.

En betændt tand kan hæve en anelse i sin ophængning og dermed komme til at ramme først. Her er det ikke højden, der er problemet, men årsagen til hævelsen, og den slibes ikke væk. En tand, der har mistet naboen og ikke er erstattet, kan over måneder tippe eller vandre, så bidkontakterne fordeler sig anderledes. Natlig tænderskæren giver ømme muskler og en fornemmelse af, at bidet har flyttet sig om morgenen, selvom det ikke har. Og et kæbeled, der er irriteret, kan ændre, hvordan kæben lukker, på en måde der føles som en for høj tand.

Skelnen er ikke din opgave, men tidspunktet er en brugbar oplysning at give videre: kom det inden for dage efter en ny krone, eller er det sneget sig ind over uger uden anledning. Det er det første, en tandlæge vil spørge om.

Hvor grænsen går for en skruet konstruktion

Sidder kronen på et implantat, deler tingene sig i to.

Er kronen cementeret på, ligner situationen en almindelig krone. Er den skruet fast, er der et hul med en skrue under, ofte dækket af en lille fyldning, og dér bliver fabrikatet afgørende. Skruer og skruetrækkere er systemspecifikke: hvert implantatfirma har sine egne, og uden den rigtige kan en tandlæge ikke komme ind til skruen uden at ødelægge noget.

Det er grunden til, at implantatpasset med fabrikat, type og dimension er det vigtigste papir, du tager med hjem. Uden det står din danske tandlæge med en konstruktion, der ikke kan åbnes. Det hører til blandt de oplysninger, der skal aftales og udleveres, inden du rejser hjem.

Læg den sidste dag rigtigt

Det meste af dette kan undgås ved at planlægge slutningen af rejsen anderledes, end de fleste gør.

1. Bed om, at den endelige cementering ikke ligger på afrejsedagen. Læg mindst en fuld dag imellem.
2. Bed om en bidkontrol om morgenen dagen efter, hvor bedøvelsen er væk, og du har spist et måltid.
3. Spis noget fast mad, inden du møder op til kontrollen. En bid brød siger mere om bidet end fem minutter i stolen.
4. Sig det højt, hvis noget føles anderledes, også selvom det er småt. Det er nemmere at få den brøkdel slebet af i Tyrkiet end at tage stilling til det hjemmefra tre uger senere.

Og hvis det alligevel først viser sig hjemme: ring til klinikken samme uge, beskriv hvilken tand der rammer først, og bed om deres skriftlige holdning til, at en dansk tandlæge justerer bidet. Så har du det på papir, inden du sætter dig i stolen herhjemme.

Bemærker du samtidig, at der er kommet mørke mellemrum mellem kronerne, er det et andet spørgsmål med en anden årsag – det handler om tandkødet og knoglen under det, ikke om højden på bidet.