Klinikle
Efterbehandling

Hvor længe holder en zirkoniakrone?

Zirkonia er et af de stærkeste keramiske materialer. Som regel er det tanden under kronen og kanten ved tandkødet, der afgør, hvornår den skal skiftes.

Fagligt gennemgået af tandlæge Yiğit Bal

Skrevet i Tyrkiet af en tandlæge. Klinikle er en klinikoversigt og ikke selv en klinik – ingen praksis betaler for at stå her, og vi udfører ikke behandling. Hvor en side stiller Tyrkiet op mod behandling i Danmark, bør du læse den med det i baghovedet.

Sidst opdateret:

A clean cloth, ice and a glass of water on a worktop

En zirkoniakrone bliver sjældent slidt op. Når den skal skiftes, er det næsten altid, fordi noget omkring den har givet efter: tanden under den, tandkødet ved kanten eller den belastning, den står i hver nat. Et bestemt antal år kan ingen derfor love dig. Det, der kan siges, er, hvor svaghederne sidder, og hvordan du opdager dem i tide.

Zirkonia er blandt de keramiske materialer, der tåler mest, før de knækker. Det er en god egenskab, men den flytter bare opmærksomheden. Der, hvor kronen møder tanden, er materialet ligegyldigt.

To spørgsmål, der lyder som ét

En krone sidder cementeret på en naturlig tand, og den tand lever videre under kronen. Den kan få caries, og tandkødet omkring den kan blive sygt. Når nogen spørger, hvor længe en krone holder, gemmer der sig derfor to spørgsmål:

  • Hvor længe holder keramikken? I en krone af massiv zirkonia er brud sjældne.
  • Hvor længe holder tanden under den sig sund? Det afhænger af din mundhygiejne, din tilbøjelighed til caries, tandkødets tilstand og af, hvor tæt kronens kant slutter.

I praksis er det svaret på det andet spørgsmål, der oftest sender en krone til udskiftning.

Kanten er det svage punkt

Linjen, hvor kronen slutter mod tanden, er det sted i munden, hvor belægninger lettest sætter sig fast. Caries, der starter her, kan brede sig ind under keramikken og vokse et stykke tid, uden at det kan ses udefra. Tandtråd og mellemrumsbørste er de redskaber, der holder netop den linje ren. Tandbørsten alene når den ikke.

Med årene kan tandkødet også trække sig tilbage. Så kommer kronens kant og en del af tandens rod til syne. Rodoverfladen har ikke emalje og får lettere caries end resten af tanden, og på fortænderne kan der opstå en synlig farveforskel mellem krone og rod. Den mørke linje, mange kender fra ældre kroner, har ofte den forklaring. Det samme gælder nogle af de mellemrum, der opstår, når tandkødspapillen ikke længere fylder ud mellem kronerne, som beskrevet på siden om sorte trekanter.

Det, røntgen ser, og øjet ikke gør

Caries under en krone er svær at finde med et spejl. Keramikken skjuler den, og kanten kan se helt tæt ud, mens der foregår noget lige under den. Den slags caries bliver derfor ofte fundet sent. Tandlægen tager med passende mellemrum små røntgenbilleder af sidetænderne, og derfor er de billeder vigtigere for en mund med mange kroner end for en mund uden.

Du kan selv rykke en del ved oddsene. Få målt den rigtige størrelse mellemrumsbørste til hvert mellemrum, og brug den hver aften. Brug fluortandpasta, og skyl ikke munden med vand bagefter, så fluoren bliver siddende. Tager du medicin, der giver mundtørhed, så nævn det ved kontrollen: en tør mund mister noget af sit forsvar mod caries, og det rammer netop de kanter, hvor spyttet skulle have gjort arbejdet.

Natten og nerven

To ting kan afslutte en krones liv uden at have noget med kanten at gøre.

Den første er tænderskæren og tandpresning. Presser du tænderne sammen om natten, belastes både kronen og tanden under den igen og igen. Det kan give brud i keramikken, cement der slipper, eller en revne i selve tanden. Kender du til vanen, kan tandlægen vurdere, om en bidskinne til natten er det rigtige. Er bidet ikke justeret rigtigt efter behandlingen, forstærkes problemet, og et bid, der føles forkert, retter ikke sig selv.

Den anden er nerven. En levende tand, der har fået en krone, kan mange år senere miste sin nerve og få brug for en rodbehandling. Den kan som regel laves gennem en lille åbning i kronen, så kronen bevares. Sådan foregår en rodbehandling gennem en krone. Rodbehandlede tænder er til gengæld mere skrøbelige, og hos dem er det nogle gange en revne i roden og ikke keramikken, der bliver enden på tanden.

Massiv eller lagdelt zirkonia

Zirkoniakroner findes i to hovedtyper, og de opfører sig forskelligt over tid:

Massiv (monolitisk) zirkonia Zirkonia med porcelæn ovenpå
Opbygning Hele kronen er én blok zirkonia Kerne af zirkonia med et lag porcelæn udenpå
Brud Sjældne Porcelænslaget kan skalle af i kanten
Udseende Lyset går knap så naturligt igennem Lagdelingen kan komme tæt på en naturlig tand
Bruges oftest Kindtænder, patienter der skærer tænder Fortænder, hvor udseendet vægter højt

En lille afskalning i porcelænslaget kan nogle gange poleres og holdes under observation eller repareres direkte i munden. Er skaden større, laves der en ny krone. Hvad du gør, når skaden er sket, står på en særskilt side. Står du stadig foran valget af materiale, så spørg klinikken, hvilken type du får på hver enkelt tand, og få svaret skrevet ind i planen.

Tegn på, at en krone skal ses på

  1. Tandtråden hænger fast ved kronekanten, eller du kan mærke et trin med tungen
  2. Isninger ved kulde eller varme, eller ømhed når du bider
  3. Blødning ved kanten, der ikke går over, tilbagetrukket tandkød eller synlig rod
  4. En krone, der bevæger sig, eller en dårlig smag og lugt
  5. Brud eller revner i porcelænet
  6. Hævelse i tandkødet ved tanden eller en lille byld, der ligner en bums

Ved det sidste punkt skal du ikke vente på næste kontrol. De andre betyder ikke nødvendigvis, at kronen skal skiftes. Nogle gange er svaret at holde øje, andre gange en reparation, og det afgøres ved undersøgelse og røntgen.

Når en krone fra Tyrkiet skal laves om herhjemme

At skifte en krone på en naturlig tand er almindeligt arbejde for enhver tandlæge. Den gamle krone skæres af, tanden undersøges, og der laves en ny. Det er uden betydning, i hvilket land den første blev lavet.

Det, der gør arbejdet lettere, er oplysningerne. En dansk tandlæge har gavn af at vide:

  • Hvilket materiale hver krone er lavet af, og om den er massiv eller lagdelt
  • Hvilke tænder der var rodbehandlede før behandlingen, og hvilke der blev det under den
  • Røntgenbilleder fra før og efter, som filer
  • Om en bro hænger sammen over flere tænder

Det sidste er vigtigt, fordi en bro deler skæbne. Svigter én af de tænder, der bærer den, skal hele broen ofte ud. Sidder kronen på et implantat, er det en anden situation: her afhænger en udskiftning af, om tandlægen kender implantatsystemet, som beskrevet på siden om implantaters holdbarhed.

Bed om papirerne, før du rejser hjem, og få dem på engelsk. Og aftal på forhånd, hvem der tager kontrollerne i Danmark. En kant, der begynder at give efter, kan bedst repareres det år, den bliver opdaget.

Denne side er generel information, ikke en behandlingsanbefaling. Resultatet varierer fra person til person, og om en behandling passer til dig, kan først afgøres efter klinisk undersøgelse og røntgen hos en autoriseret tandlæge.

Læs også

Fortæl os, hvad du har brug for

Tre felter, ikke mere. Du får svar fra en tandlæge i Tyrkiet – ingen salgssamtale, og du behøver ikke sende e-mail eller billeder.

Vi svarer i tyrkisk arbejdstid, som regel inden for en time. Dette er ikke et behandlingstilbud; om en behandling passer til dig, kan først afgøres efter undersøgelse og røntgen.