Klinikle
Efterbehandling

Sorte trekanter og mellemrum mellem tænderne

Et mellemrum mellem fortænderne kan lukkes med bonding, tandregulering eller facader. Mørke trekanter efter kroner har andre årsager og andre grænser.

Fagligt gennemgået af tandlæge Yiğit Bal

Skrevet i Tyrkiet af en tandlæge. Klinikle er en klinikoversigt og ikke selv en klinik – ingen praksis betaler for at stå her, og vi udfører ikke behandling. Hvor en side stiller Tyrkiet op mod behandling i Danmark, bør du læse den med det i baghovedet.

Sidst opdateret:

A glass of water and soft food on a kitchen worktop

Det er tandplejeren ved den første kontrol herhjemme, der peger på det: små mørke trekanter oppe ved tandkødet mellem de nye fortænder. Bagefter ser du dem på hvert eneste foto. De var der ikke før kronerne, og nu er de det første, du lægger mærke til.

Reaktionen er næsten altid den samme: kronerne må være lavet forkert. Nogle gange passer det. Andre gange er svaret mindre tilfredsstillende: rummet har været der hele tiden, og det nye er, at tandkødet ikke længere fylder det ud. Hvilken af delene der gælder for dig, kan røntgenbilleder og en måling vise.

Et mellemrum mellem fortænderne, som altid har været en del af dit smil, kan skyldes læbebåndet, små sidefortænder eller smalle tænder og kan lukkes med bonding, tandregulering eller facader. Det har sit eget afsnit længere nede.

Fem millimeter fra kontaktpunkt til knogle

Tandkødet mellem to tænder former en lille spids, en papil. Den hviler på knoglen og strækker sig derfra ud mod det sted, hvor tænderne mødes, så uden knoglens støtte har den intet at vokse fra.

Det afgørende er afstanden fra det punkt, hvor de to tænder rører hinanden, til knoglekanten. Er afstanden kort, fylder papillen hele rummet ud af sig selv. Bliver afstanden større, fordi knoglen har trukket sig tilbage eller kontaktpunktet ligger længere væk fra tandkødet, kan papillen ikke nå, og der bliver et mørkt rum tilbage.

I en klassisk undersøgelse var papillen til stede næsten hver gang ved 5 millimeter eller mindre, ved 6 millimeter i 56 procent af tilfældene og ved 7 millimeter eller mere i højst 27 procent (Tarnow m.fl., Journal of Periodontology, 1992). Alt det følgende er forskellige måder, den afstand bliver for stor på.

Fem årsager, der sjældent optræder alene

  1. Knogletab efter paradentose. Den hyppigste. Har du mistet knogle mellem tænderne, er grundlaget for papillen væk, og ingen krone kan lægge den tilbage.
  2. Tilbagetrukket tandkød med årene. Sker for de fleste med tiden, hurtigere hos rygere og ved hård børstning. Omkring kroner ses det som blottede tandhalse; se tandkød, der trækker sig omkring kroner.
  3. Tændernes form. Trekantede tænder med smal hals rører kun hinanden ude ved skærekanten. Firkantede tænder rører hinanden over et større område og efterlader mindre rum.
  4. Nye kroner med kontaktpunktet flyttet. Bygges kronerne længere eller smallere end de oprindelige tænder, flytter kontaktpunktet væk fra tandkødet, og afstanden til knoglen vokser.
  5. Efter tandregulering eller udtrækning. Når tænder flyttes eller en tand fjernes, ændres både knogleniveau og kontaktflader. I de studier, der findes, fik 38-58 procent af patienterne mørke trekanter efter en fast bøjle (Rashid m.fl., Healthcare, 2022).

De fleste tilfælde er kombinationer. Har du haft paradentose og skal have seks kroner i overmunden, er mindst to af årsagerne i spil, og den ene kan forudses, før arbejdet begynder.

Hvor meget dit smil viser

Trekanterne generer ikke alle lige meget.

Har du en høj smilelinje, hvor overlæben løftes så meget, at tandkødet kommer med, ses hver eneste millimeter. Har du derimod en lav smilelinje, hvor læben dækker tandkødsranden, kan de samme trekanter være usynlige for alle andre end dig selv i spejlet.

Få derfor taget et billede, hvor du smiler bredt, inden et større stykke arbejde går i gang. Det viser bedre end nogen beskrivelse, hvad der kommer til at kunne ses.

Løsningerne og deres grænser

Mulighed Hvad den gør Hvor grænsen går
Lade den være og holde den ren Koster ingen tandsubstans Ændrer ingenting visuelt
Opbygning med plast (bonding) Flytter kontaktpunktet tættere på tandkødet og lukker rummet Giver bredere tænder og et sted mere, der skal renses
Nye kroner med kontaktpunktet tættere på tandkødet Samme effekt, i keramik Kræver, at der laves om på arbejdet igen
Slibning mellem tænderne og regulering Gør kontaktfladen større på trekantede tænder Tager måneder at gennemføre
Kirurgi på papillen Forsøger at genopbygge vævet Den mindst forudsigelige af alle mulighederne
Aftagelig tandkødsmaske Dækker store mellemrum i fronten Sidder løst, skal tages ud og renses

Tabellen siger intet om, hvorfor rummet opstod. Er knogletabet stadig i gang, kommer behandlingen af paradentose før alle linjerne.

Hvorfor kirurgi på papillen er den usikre vej

Kirurgisk genopbygning af tabt tandkød mellem tænderne hører til fagets mindst forudsigelige områder. Vævet er tyndt, blodforsyningen dårlig og pladsen minimal, og de beskrevne teknikker giver ikke det samme resultat fra gang til gang.

Det samme gælder indsprøjtninger med gelmaterialer i papillen. En systematisk gennemgang fandt kun fire brugbare studier, alle uden kontrolgruppe, og hvor længe udfyldningen holder, er uafklaret (Ficho m.fl., Journal of Esthetic and Restorative Dentistry, 2021). Grundlaget for at love noget bestemt er altså tyndt.

Enkelte gange giver det trods alt mening at forsøge, men en klinik, der sælger det som en sikker løsning, lover mere, end faget kan holde. Det signal hører med i den gennemgang af klinikken, du laver hjemmefra.

Samtalen, der skulle have været taget før

Her er det ubehagelige ved emnet: i langt de fleste tilfælde kan resultatet forudses, før der bores i noget som helst. En tandlæge, der ser dine røntgenbilleder og måler knogleniveauet, kan se, om papillen vil kunne fylde rummet ud bagefter.

Når det ikke bliver sagt, er det oftest, fordi samtalen er svær: en patient, der glæder sig, skal høre, at resultatet ikke kommer til at ligne billederne. Den slags forbehold hører hjemme i den skriftlige behandlingsplan sammen med diagnosen for hver enkelt tand, hvor de står skrevet, før du har sagt ja.

Spørg derfor direkte, før arbejdet sættes i gang: »Hvad sker der med tandkødet mellem tænderne, når kronerne er på? Får jeg mørke mellemrum?« Et konkret svar med henvisning til dine egne billeder er et godt svar. »Det bliver flot« er ikke et svar.

Det gælder i endnu højere grad, hvis du i forvejen har mistet knogle, eller hvis du ryger; rygning påvirker netop det væv, papillen skal komme fra.

Hvis de mørke trekanter allerede er der

Er trekanterne der allerede, har du to spørgsmål at få afklaret, i denne rækkefølge.

Det første er, om der er noget aktivt i gang. Mørke mellemrum, der bliver større måned for måned, kan være tegn på igangværende knogletab, og det skal undersøges og behandles, uanset hvad du beslutter om udseendet. Det viser en almindelig undersøgelse med røntgen og måling af tandkødslommerne.

Det andet er, hvad der kan gøres kosmetisk. Det er en samtale, du roligt kan tage et halvt år senere. Tandkødet ændrer sig stadig i månederne efter et større stykke arbejde, og en opbygning lavet for tidligt kan blive forkert.

Føles andet ved det nye arbejde også forkert, hører det med til samme undersøgelse. En bidhøjde, der ikke passer, har en helt anden hastegrad, men det er den samme tandlæge, der ser på begge dele.

Et mellemrum, du altid har haft

Et mellemrum mellem fortænderne, der har været der, siden de blivende tænder kom frem, har en anden oprindelse end trekanterne ved tandkødet. Tandkødet er intakt, og rummet skyldes et kraftigt læbebånd, sidefortænder, der er små eller mangler, eller tænder, der er smallere end pladsen i kæben. Hos børn lukker det sig ofte af sig selv, efterhånden som sidefortænderne og især hjørnetænderne bryder frem, så man venter som regel med at vurdere regulering, til de er kommet. Hvad kommunens tandpleje kan tilbyde, afhænger af tandstillingen; er du tæt på de 22, så læs når du fylder 22. Som voksen betaler du normalt selv for tandregulering.

Bonding, altså plast, der formes direkte på tanden, kræver sjældent slibning, men tænderne bliver bredere, og plasten skal desuden poleres og lappes med årene. Tandregulering flytter selve tænderne sammen. Bagefter limes der ofte en tynd tråd på bagsiden, fordi mellemrummet ellers gerne åbner sig igen. Hos en voksen med trekantede tænder kan der til gengæld dukke en mørk trekant op ved tandkødet. Hvorfor reguleringen passer dårligt til en rejse, står i tandregulering og usynlige skinner i udlandet. Facader giver mening, når også formen eller farven skal ændres, og hvad facader er viser, hvad de forskellige typer koster af emalje.

Vær på vagt over for en plan, der lukker ét mellemrum med facader eller kroner på seks eller otte raske tænder. Det kan ganske vist se pænt ud på dagen, men den tandsubstans, der er slebet væk, er væk, og det er præcis den mekanisme, der er gennemgået i Tyrkiet-tænder: hvad ordet beskriver. Spørg, hvad bonding eller regulering ville betyde for dit eget mellemrum, inden der slibes på en eneste tand.

Den ene fordel ved et større mellemrum

For en person, der har haft paradentose, kan den daglige rengøring af mellemrummene afgøre, om resten af tænderne holder, og her taler et større rum til din fordel. Det nævnes sjældent, fordi det ikke handler om udseende.

Et større rum mellem tænderne er nemlig væsentligt nemmere at holde rent end et tæt. En mellemrumsbørste i den rigtige størrelse kommer hele vejen igennem, og belægningen bliver fjernet i stedet for at blive skubbet rundt.

Få målt den rigtige størrelse børste hos din tandlæge eller tandplejer; størrelserne ligger tæt, og et gæt i butikken rammer sjældent. Det er den ene handling på hele siden, der både løser noget og ikke kræver, at nogen borer i noget. Er kronerne lavet i udlandet, hører den øvelse med i den første kontrol herhjemme, og den forudsætter, at aftalen om hvem der følger op, når du er hjemme, er på plads.

Kilder

  • Tarnow DP, Magner AW og Fletcher P: The effect of the distance from the contact point to the crest of bone on the presence or absence of the interproximal dental papilla, Journal of Periodontology (1992)
  • Ficho m.fl.: Is interdental papilla filling using hyaluronic acid a stable approach to treat black triangles? A systematic review, Journal of Esthetic and Restorative Dentistry (2021)
  • Rashid m.fl.: Incidence of Gingival Black Triangles following Treatment with Fixed Orthodontic Appliance: A Systematic Review, Healthcare (2022)
  • Tadros m.fl.: Association between superior labial frenum and maxillary midline diastema, a systematic review, International Journal of Pediatric Otorhinolaryngology (2022)
  • Tandlægeforeningen: Valg af supplerende hjælpemidler (2026)
  • Lex.dk: Tandregulering (2026)

Denne side er generel information, ikke en behandlingsanbefaling. Resultatet varierer fra person til person, og om en behandling passer til dig, kan først afgøres efter klinisk undersøgelse og røntgen hos en autoriseret tandlæge.

Læs også

Fortæl os, hvad du har brug for

Tre felter, ikke mere. Du får svar fra en tandlæge i Tyrkiet – ingen salgssamtale, og du behøver ikke sende e-mail eller billeder.

Vi svarer i tyrkisk arbejdstid, som regel inden for en time. Dette er ikke et behandlingstilbud; om en behandling passer til dig, kan først afgøres efter undersøgelse og røntgen.