Følelsesløshed der ikke går væk efter kirurgi

Fire måder, det kan opstå på

1. Tryk fra hævelse eller blødning omkring nerven. Den hyppigste, den mildeste, og den der oftest går over af sig selv i takt med, at hævelsen falder.
2. Direkte påvirkning under indgrebet – fra instrumentet eller fra selve udtrækningen. Omfanget spænder fra en strækning til noget mere.
3. Et implantat, der ligger for tæt på kanalen. Her presser noget fast på nerven, og det holder ikke op af sig selv.
4. Selve indsprøjtningen. Sjældent, men kendt. Melder sig typisk som en elektrisk jag i tungen i selve bedøvelsesøjeblikket.

De fire har forskellige forløb, og de kan ikke skelnes fra hinanden på, hvordan de føles. De skelnes på et røntgenbillede og på tidsforløbet – og det er grunden til, at en beskrivelse over telefonen aldrig er nok.

Hvad der føles som bedring, og hvad der ikke gør

Genopretning af følesans forløber ikke som en lampe, der tændes. Den kommer gradvist og med mellemstationer, som er ubehagelige nok til, at folk tror, det går den forkerte vej.

Den typiske rækkefølge er, at området først bliver mindre. Derefter melder der sig en prikken eller en snurren i det, ofte kraftigst i kanten af det følelsesløse felt. Til sidst vender den almindelige berøringsfølelse tilbage, som regel ujævnt og over uger. En prikken er altså ikke et dårligt tegn – den er det, man håber på.

Noget andet er, hvis området bliver overfølsomt, så en let berøring gør ondt, eller hvis der kommer jagende, brændende fornemmelser. Det er ikke det samme som langsom bedring, og det skal nævnes særskilt over for den, der vurderer dig, fordi det ændrer, hvad der er relevant at gøre.

Fælles for begge dele: skriv det ned, når det ændrer sig, og hvilken dag. Det er det eneste, der kan skelne "det står stille" fra "det går langsomt fremad".

Tid er ikke neutralt her

Ved de fleste gener efter et indgreb er det rimeligt at give det en uge og se. Her er det omvendt, og det er sidens vigtigste pointe.

Nervevæv heler langsomt, og chancen for fuld normalisering falder, jo længere der går uden ændring. En forstyrrelse, der bedrer sig lidt fra uge til uge, har en god retning. En, der står helt stille uge efter uge, har det ikke – og dér er argumentet for en kirurgisk vurdering, ikke for mere tålmodighed.

Praktisk betyder det, at tidsrammen for din reaktion er uger og ikke måneder. Har der ikke været nogen bedring overhovedet inden for de første uger, skal der være en fagperson inde over, som har set et billede af området.

Den ene situation, hvor timer betyder noget

Hvis følelsesløsheden melder sig umiddelbart efter, at et implantat er sat i, og den ikke forsvinder sammen med bedøvelsen, skal klinikken kontaktes med det samme – samme dag, ikke næste uge.

Grunden er mekanisk. Ligger et implantat direkte på eller ind i nervekanalen, fortsætter trykket, så længe det bliver siddende. Der skal tages et røntgenbillede, og det skal vurderes, om implantatet skal skrues tilbage eller fjernes. Det er en af meget få situationer i tandlægefaget, hvor forskellen mellem et døgn og en uge kan aflæses i resultatet.

Er du rejst hjem fra udlandet samme dag eller dagen efter, gør det situationen sværere, ikke umulig. Ring til klinikken alligevel, og få samtidig taget et billede hos din egen tandlæge herhjemme. Behandleren i udlandet kan ikke vurdere noget uden et billede, og det billede kan tages i Danmark.

Tegn en tegning, og sæt dato på

Det her er den mest undervurderede handling på hele siden, og den tager to minutter.

Tegn omridset af din underlæbe, hage og tunge på et stykke papir, og skravér nøjagtigt det område, hvor følelsen er anderledes. Skriv datoen på. Gentag det en gang om ugen på et nyt ark. Notér samtidig, hvad du mærker i området: ingenting, en snurren, en prikken, eller om berøring gør ondt.

Grunden til, at det virker: et område, der skrumper fra uge til uge, er den bedste dokumentation for, at det går den rigtige vej – og det er også den bedste dokumentation for det modsatte. Ingen kan huske, hvor stort området var for fem uger siden, og "det er vist lidt bedre" er ikke noget, en kæbekirurg kan bruge.

Tag samtidig kopi af alt skriftligt fra klinikken. Det er den samme disciplin som med hævelsen: en dateret række observationer er mere værd end hukommelse.

Vejen til en kæbekirurgisk vurdering i Danmark

Systemet herhjemme ser sådan ud, når arbejdet er lavet i udlandet:

• Din egen tandlæge er indgangen. Vedkommende kan tage røntgen, journalføre fundet og henvise videre.
• En tand-, mund- og kæbekirurgisk afdeling på et hospital er det sted, hvor en nerveskade vurderes. Der kræves en henvisning.
• Egen læge kan også henvise, hvis du ikke har en fast tandlæge.

Det forudsætter, at du har en tandlæge, der vil tage sagen. Det er præcis den aftale, der skal være lavet inden afrejse, og som er sværest at få på plads bagefter. Har du ikke en, så ring rundt med det samme – ventetiden på en tid er ikke noget, du skal bruge på at lede.

Bed om, at der bliver journalført tre ting: hvilket område der er påvirket, hvornår det begyndte, og hvad du har foretaget dig siden. En journal skrevet i dag vejer anderledes end en beskrivelse skrevet et halvt år senere.

Klagevejene i Danmark dækker det, der er sket i Danmark

Dette punkt skal siges roligt og korrekt, fordi det ofte bliver enten overdrevet eller fortiet.

Det danske klage- og erstatningssystem er knyttet til behandling, der er udført her i landet. Er indgrebet foretaget på en klinik i Tyrkiet, ligger det uden for det, de danske instanser behandler. Hvor du så kan henvende dig, er gennemgået under hvem har ansvaret, hvis noget går galt. Det er ikke en advarsel mod at rejse – det er en oplysning om, hvor man går hen bagefter, og den bør være kendt, før man tager af sted og ikke efter.

Det hænger sammen med noget større: Tyrkiet er hverken omfattet af de europæiske regler om planlagt behandling i et andet land eller af det blå sygesikringskort, og hele den ramme er gennemgået for sig.

Det, du faktisk har at gå efter, er klinikkens egen aftale med dig og den lovgivning, der gælder dér, hvor behandlingen er udført. Det gør to ting vigtigere, end de ellers ville være: at aftalen er skriftlig, og at du kan dokumentere forløbet dag for dag. Det er derfor, gennemgangen af klinikken hører til før rejsen og ikke er noget, man gør sig færdig med bagefter.

Den behandling, du får i Danmark for at afhjælpe eller vurdere problemet, er selvfølgelig almindelig dansk behandling og følger de almindelige danske regler. Det er årsagen til problemet, der ligger udenfor – ikke det, der sker herhjemme fra nu af.