Tandudtrækning på blodfortyndende medicin? Stop ikke selv

Hvem der må ændre på noget

Den sidste række er ikke en høflighed. En klinik i et andet land kan ikke slå din medicin op. Den ser det, du fortæller, og intet andet.

Det du skal have med, og hvorfor det skal være på papir

Alle, der bor i Danmark, har et fælles medicinkort, og du kan hente din egen aktuelle liste via sundhed.dk. Tag et udskrift med, og få det oversat til engelsk, inden du rejser. Listen skal vise præparat, styrke og dosering – ikke en huskeliste skrevet i lufthavnen.

Ud over medicinlisten hører følgende til i den samme mappe:

• Årsagen til, at du er i behandling. "Jeg har fået det i mange år" er ikke en årsag, og den ændrer vurderingen fuldstændigt, om det skyldes en kunstig hjerteklap, en tidligere blodprop eller uregelmæssig hjerterytme.
• Datoen for din seneste kontrol, og hvornår den næste er sat.
• Hvis din type behandling kræver regelmæssige blodprøver, det seneste svar med dato.
• Navn og telefonnummer på den afdeling eller den praksis, der følger dig.
• Anden medicin, også håndkøb og kosttilskud. Flere af dem, folk ikke tænker på som medicin, påvirker blødningstendensen, og anden fast medicin kan ændre planen på helt andre måder.

Den mappe er ikke kun til klinikken. Den er også det, en dansk vagtlæge eller en akutmodtagelse vil bede om, hvis noget skal håndteres, efter at du er landet igen.

Sådan lægges indgrebet, når det kan planlægges

Det er her, en god klinik adskiller sig fra en hurtig. Nogle greb koster ingenting og flytter meget:

1. Tidligt på dagen, tidligt på ugen. Standser en blødning ikke af sig selv, er der stadig personale at få fat i, og det er ikke søndag aften.
2. Delt op frem for samlet. Fire udtrækninger på én gang er ikke det samme som fire i to omgange. Når der er blødningstendens i billedet, er opdeling ofte det, der gør, at pausen i medicinen kan undgås helt.
3. Lokale tiltag som plan A. Sting, komprimerende forbinding og materialer, der lægges ned i såret, er det, der reelt løser opgaven ved langt de fleste indgreb. Spørg direkte, hvad klinikken bruger.
4. Ingen rejse hjem samme dag. En efterblødning kommer typisk de første timer eller det første døgn. Det tidsrum skal ikke ligge i en flykabine.

Bagefter: hvad der er normal blødning, og hvad der ikke er

Det er normalt, at der siver lidt blod i nogle timer, og at spyttet er rødligt et døgns tid. Det er også normalt, at det bliver værre kortvarigt, når du skyller, sutter eller mærker efter med tungen – tre ting, du derfor skal lade være med.

Det er ikke normalt, at såret fylder munden med friskt blod igen og igen, at der dannes store bløde koagler, som falder ud og starter blødningen forfra, eller at du bliver svimmel og bleg. Er der taget væv fra ganen til et tandkødstransplantat, gælder det samme for det sår, som har sin egen gennemgang.

Førstehjælpen er den samme overalt: rul et rent gazekompres sammen, læg det direkte over såret og bid fast og uafbrudt sammen om det i 15-20 minutter. Fast og uafbrudt er det vigtige – at kigge efter hvert femte minut er den hyppigste grund til, at det ikke virker. Bløder det stadig, ringer du med det samme til 1813 i Region Hovedstaden eller lægevagten og siger, at du er i blodfortyndende behandling; i Tyrkiet tager du straks på skadestuen på nærmeste hospital (acil servis). Rækkefølgen for, hvem du ringer til, når du er hjemme igen, er værd at have læst på forhånd frem for at slå op midt i det.

Smertestillende bagefter er ikke et frit valg

Det punkt overses næsten altid, og det er ærgerligt, fordi det er nemt at tage højde for.

Flere af de mest udbredte håndkøbspræparater mod smerter påvirker blodpladernes evne til at klumpe sammen. For de fleste mennesker betyder det ingenting. For en person, der i forvejen er i blodfortyndende behandling og lige har fået trukket en tand, lægger det sig oveni det, medicinen allerede gør.

Løsningen er ikke at gå med smerter. Den er at spørge, inden du køber noget: hvad må jeg tage mod smerter efter det her indgreb. Spørg både klinikken og din egen læge, og gør det før afrejse, så du ikke står på et apotek i et fremmed land og skal gætte ud fra en pakning, du ikke kan læse. Tag i stedet det, du har fået at vide, med hjemmefra.

Det samme gælder naturmidler og kosttilskud, som mange ikke opfatter som medicin. Flere af dem har en dokumenteret virkning på blødningstendensen, og de står sjældent på nogen liste, fordi ingen har spurgt.

Rejsen lægger sin egen risiko oveni

En behandlingsrejse består ikke kun af indgrebet. Den består også af to flyveture, af dage med mindre bevægelse end normalt, og af en periode, hvor du spiser og drikker anderledes, end du plejer. For en person i blodfortyndende behandling er ingen af de faktorer neutrale, og de peger ikke alle sammen samme vej.

Derfor hører spørgsmålet om rejsen med i samtalen med lægen, ikke kun spørgsmålet om indgrebet. Tag hele planen med – hvor mange dage, hvor mange indgreb, hvornår hjemrejsen ligger – og spørg, om der er noget ved den rækkefølge, der bør laves om. Det forudsætter selvfølgelig, at du har en skriftlig behandlingsplan at vise frem og ikke bare en dato.

Er hjertet årsagen til, at du er i behandling, er der ofte et andet spørgsmål, der ligger lige ved siden af: om du hører til den lille gruppe, hvor der skal tages hensyn til hjerteklapperne før selve tandbehandlingen. De to ting forveksles jævnligt, og de har intet med hinanden at gøre – den skelnen står for sig selv.

En sidste ting, som er nem at overse i planlægningen: hvis medicinen faktisk skal pauseres, er det lægen herhjemme, der siger hvornår den startes op igen. Det svar skal du have med hjemmefra, skriftligt, og ikke hente over en telefonforbindelse fra et hotelværelse.