Hjerteklap og tandbehandling: hvem får antibiotika i dag?

Hvem der i dag regnes for højrisiko

De grupper, de europæiske retningslinjer peger på, er i hovedtræk:

• Personer med en kunstig hjerteklap, eller hvor der er brugt kunstigt materiale ved reparation af en klap
• Personer, der tidligere har haft betændelse i hjertets inderste hinde
• Personer med bestemte medfødte hjertefejl – særligt cyanotiske typer, og typer der er opereret med kunstigt materiale, i en periode efter indgrebet eller varigt, hvis der er en rest tilbage ved materialet

Listen er kortere, end de fleste tror, og den er ikke noget, du selv skal fortolke dig ind i. Hører du til en af grupperne, ved din kardiologiske afdeling det, og det står i din journal.

Det er også værd at bemærke, hvad der ikke afgør noget: hvor længe det er siden. En kunstig klap, der blev sat i for tyve år siden, er stadig en kunstig klap, og en gennemgået betændelse i hjertets inderste hinde forsvinder ikke fra din historik, fordi den er behandlet. Er du i tvivl om, hvad der egentlig blev lavet ved dit hjerte dengang, så få det slået op, inden du får brug for oplysningen. Det er lettere at ringe til en afdeling en tirsdag formiddag end at skulle finde ud af det fra et venteværelse i udlandet.

Pacemaker, stent og nyt knæ hører ikke til

Det er de fem misforståelser, der går igen:

Det betyder ikke, at oplysningerne er ligegyldige. De skal stå i helbredsskemaet, fordi de påvirker andre ting i behandlingen. De udløser bare ikke det her.

Indgrebet vejer lige så meget som hjertet

Selv inden for højrisikogruppen gælder det ikke alle besøg hos tandlægen. Det afgørende er, om der pilles ved tandkødet eller åbnes ind mod roden eller gennem slimhinden. Tandrensning under tandkødsranden, udtrækning og implantatkirurgi ligger inden for; en rodbehandling gør det kun, hvis der instrumenteres ud over rodspidsen. Røntgen, aftryk, tilpasning af en protese eller en fyldning, hvor tandkødet ikke berøres, ligger udenfor.

Grænsen lyder teknisk, men den er praktisk nok: det handler om, hvorvidt der opstår en åben forbindelse mellem mundens bakterier og blodbanen. Bores der i en tand uden at komme ned til tandkødet, sker det ikke. Løftes tandkødet fra knoglen, sker det.

Den skelnen betyder, at en behandlingsrejse med flere indgreb over en uge skal gennemgås indgreb for indgreb, ikke som en helhed. Det forudsætter, at du har en skriftlig plan, der beskriver hvert enkelt trin, og ikke blot en dato og et antal tænder.

Derfor nævner denne side ingen præparater

Der står ikke et eneste lægemiddelnavn og ingen dosis på siden, og det er ikke en forglemmelse.

Hvilket antibiotikum der i givet fald skal bruges, afhænger af din vægt, dine nyrer, dine allergier, hvad du ellers får, og om du har fået den samme type for nylig. Ingen af de oplysninger findes på en hjemmeside. De findes i din journal, og de skal læses af en, der har adgang til den.

Beslutningen ligger derfor to steder og kun to: hos den kardiolog eller afdeling, der kender dit hjerte, og hos den tandlæge, der ved, hvad der konkret skal laves. Kommer anvisningen et tredje sted fra – fra en pjece, fra et familiemedlem med samme diagnose eller fra en samtale på nettet – er den ikke gyldig.

Det skriftlige, du skal have med

Hvis du hører til gruppen, skal du kunne dokumentere det uden at skulle ringe nogen op. Bed derfor den afdeling eller den kardiolog, der følger dig, om et skriftligt dokument, der beskriver din hjertetilstand og hvad der gælder for dig ved indgreb i munden. Bed om det ved næste kontrol – også hvis du ikke har planer om tandbehandling lige nu.

Til en behandlingsrejse hører der lidt mere til:

1. Dokumentet fra din kardiologiske afdeling, oversat til engelsk
2. En kort beskrivelse af indgrebet eller operationen på dit hjerte, med årstal
3. Din aktuelle medicinliste fra sundhed.dk, også oversat
4. Navn og kontaktoplysninger på den afdeling, der følger dig
5. En skriftlig besked til klinikken om det hele, sendt før afrejse og ikke afleveret i receptionen

Mange i denne gruppe er samtidig i blodfortyndende behandling, og de to ting bliver ofte blandet sammen til ét spørgsmål. Det er de ikke – beslutningen om blodfortyndende medicin følger sine egne regler og sine egne læger.

Når klinikken i udlandet har en anden praksis

Praksis varierer mellem lande. Nogle steder gives forebyggende behandling bredere, end de europæiske retningslinjer lægger op til, og en klinik, der er vant til det, kan reagere anderledes end din danske tandlæge ville.

Det skal ikke afklares i stolen, og slet ikke af dig alene. Send oplysningerne før afrejse, bed om at få klinikkens plan skriftligt tilbage, og tag den med til din egen læge eller kardiolog, hvis den afviger fra det, du er vant til. Det tager en uge at gøre og fem minutter at springe over.

Det samme gælder den anden vej: hvis klinikken ikke nævner emnet overhovedet, og du hører til gruppen, er det dig, der skal rejse det. En klinik, der ikke har spurgt, har ikke vurderet.

Det daglige betyder mere end den ene dosis

Tilbage står den pointe, hele indstramningen hviler på, og den er lidt utaknemmelig, fordi den ikke kan klares på en enkelt dag: for den, der har en kunstig klap eller har haft betændelse i hjertets inderste hinde, er den vigtigste forebyggelse mod hjerteklapbetændelse en mund uden kronisk betændelse.

Tandkød, der bløder hver morgen, sender bakterier ud i blodbanen året rundt. Det er en større samlet belastning end noget enkelt indgreb, og den er ikke dækket af nogen forebyggende dosis. Regelmæssig kontrol, behandlet paradentose og daglig rengøring mellem tænderne er ikke gode råd i denne gruppe – de er selve forebyggelsen.

Får du feber, træthed eller nattesved i ugerne efter et indgreb i munden, og hører du til gruppen, skal du kontakte en læge og sige, at du har fået foretaget tandbehandling. Ikke tandlægevagten, men en læge. Rækkefølgen for de akutte situationer efter hjemkomst skelner netop mellem det, der hører til i en tandlægestol, og det der ikke gør.