Tænderskæring: hvad det betyder for nye kroner

Slid er et fund og ikke en diagnose

Nedslidte tænder kan have mere end én forklaring. Syre slider også emalje ned, hvad enten den kommer fra maven, fra hyppige sure drikke som sodavand og danskvand eller fra opkast, og mønsteret i munden ser anderledes ud end ved ren tænderskæring. En del har begge dele på én gang.

Det har praktisk betydning, hvis du overvejer et større arbejde. Bliver årsagen ikke fundet, gentager den sig på det nye. Keramik tåler ganske vist syre bedre end emalje, men tanden omkring og under kronen gør ikke. Udredningen af sliddet bør altså komme før planen for, hvad der skal laves, og den kræver, at nogen ser dig i munden og spørger til resten af dit helbred. Det er ikke noget, et billede sendt over en app kan klare, og det hører med til det, en behandlingsplan bør indeholde.

Keramik, facader og implantater under et kraftigt bid

Materialerne i kroner og facader tåler meget tryk lige oppefra og mindre af de skærende sidebevægelser, som netop er dem, der sker om natten hos den, der skærer tænder.

Hvor meget det betyder, afhænger af, hvad der laves. Kroner med et lag porcelæn brændt uden på en kerne er smukke at se på, men det yderste lag er også det, der lettest skaller af. Kroner fræset ud i ét stykke stærkt keramisk materiale tåler belastningen bedre, men giver mindre spillerum for det æstetiske og kan slide mere på de tænder, de bider imod. Forskellene står på siden om zirkonia, e.max og metalkeramik. Det er afvejninger, som tandlægen skal gøre for din mund, og de bliver kun gjort rigtigt, hvis tænderskæringen står i journalen. Hvornår en krone overhovedet er det rigtige valg, er gennemgået på siden om, hvornår tandkroner er nødvendige.

Med tynde facader på forsiden af tænderne bliver det mere tilspidset. En facade limes på en flade, der får hård medfart hver nat. Nogle tandlæger vil så fraråde facader, andre vil stille en bideskinne som betingelse, og hvad der bliver slebet væk, før skallen kommer på, kan du læse på siden om, hvad der slibes af tanden ved facader.

Et implantat mærker overbelastning senere end en egen tand. Din egen tand hænger i et fjedrende fæste mellem rod og knogle, og det fæste har nerver, der melder fra ved tryk. Et implantat vokser fast direkte i knoglen. Det giver den stabilitet, der er hele pointen, men du mærker overbelastningen senere, og kraften fordeles mindre blødt. I praksis viser det sig som skruer, der løsner sig, keramik, der skaller, eller belastning af knoglen rundt om med tiden. Det er ikke et argument imod implantater hos den, der skærer tænder. Det er et argument for, at planen tager højde for det, og at nogen rent faktisk ser på arbejdet i løbet af det første år. Hvad der bør tjekkes hvornår, står på siden om kontrollerne det første år.

Bideskinnen: hvornår, hvor og hvem der justerer den

En bideskinne laves efter et aftryk eller en scanning, og den passer kun til den mund, der var der den dag. Efter kirurgi og efter nye kroner ændrer tandkødet sig i ugerne og månederne bagefter. Bliver skinnen lavet på sidste behandlingsdag, mens alt stadig er hævet og nyt, er der stor risiko for, at den sidder dårligt, når du kommer hjem og skal bruge den. En skinne, der gnaver eller vipper, ender i natbordsskuffen. Sådan går det i praksis.

Skinnen skal desuden tilpasses. Den slibes til, hvor den trykker, kontrolleres mod bidet og skiftes, når den er slidt igennem. Alt det forudsætter en tandlæge, du kan nå med kort varsel. Mange tandlæger tager derfor først aftrykket nogle uger efter, at det sidste arbejde er sat på plads, og så er det en fordel, at det sker der, hvor du bor. Hvad der passer i dit tilfælde, afgør din tandlæge, men aftalen bør være på plads, før du rejser. Hvordan du får den i stand, står på siden om, hvem der følger op, når du er hjemme.

Læs garantibetingelserne med det i baghovedet. Et almindeligt vilkår er, at du skal bruge bideskinne, hvis den er anbefalet, og vilkåret er rimeligt nok, for et arbejde, der bliver presset hver nat, holder ikke. Problemet opstår i rækkefølgen: Får du en skinne med hjem fra klinikken, lavet på det forkerte tidspunkt, og kan den ikke bruges, står du med et vilkår, du ikke opfylder. Knækker en krone så alligevel, er det første, du bliver spurgt om, skinnen, som du kan se på siden om en krone, der er skallet eller revnet.

Skriv derfor spørgsmålene her ind i din første mail til klinikken, og bed om svarene på skrift:

1. Står tænderskæringen i min behandlingsplan, og hvad er gjort anderledes på grund af den?
2. Hvilket materiale er valgt, og hvorfor lige det til et kraftigt bid?
3. Er bideskinne et vilkår i garantien?
4. Hvornår skal skinnen laves, og accepterer klinikken, at den laves i Danmark, når tandkødet har sat sig?
5. Hvem justerer den, og hvem betaler for en ny, når den er slidt op?

Svarene fortæller dig både noget om planen og om, hvordan klinikken tænker på tiden efter, du er rejst hjem. Den tid er jo den længste del af det hele.