Fast medicin, der ændrer behandlingsplanen

Tre grupper, der kan ændre selve planen

Blodfortyndende og blodpladehæmmende medicin. Den gruppe, flest bruger, og den med flest misforståelser. Den faglige hovedregel i dag er, at mindre indgreb i munden gennemføres uden pause i medicinen, fordi en blodprop vejer tungere end en blødning, der kan standses lokalt. Beder en klinik dig stoppe uden kontakt med din læge, er det et alvorligt faresignal. Klinikken skal til gengæld vide, hvorfor du er i behandling, om der tages regelmæssige blodprøver, og hvem der følger dig. Hele vurderingen står i blodfortyndende medicin og kirurgi i munden.

Medicin mod knogleskørhed og mod kræft i skelettet. Den gruppe, der oftest ændrer planen, og som oftest glemmes, fordi ingen tænker på den som »medicin til munden«. Midlerne bremser knogleomsætningen, og det er netop den mekanisme, der i sjældne tilfælde gør, at kæbeknoglen ikke heler efter et indgreb. Risikoen afhænger af, om du får tabletter eller indsprøjtning, hvor længe du har fået det, og om det er givet mod knogleskørhed eller i de langt højere doser, der bruges ved kræft. Konsekvensen kan blive, at implantater ikke er aktuelle, eller at en tand bevares i stedet for at blive trukket. Detaljerne ligger i knogleskørhed, knoglemedicin og kirurgi i kæben.

Immundæmpende behandling og binyrebarkhormon over længere tid. Bruges ved leddegigt, psoriasis, tarmsygdomme, efter organtransplantation og som led i kræftbehandling. Sår heler langsommere, og infektionsrisikoen er højere, hvilket påvirker både om og hvornår der kan opereres. Ved nogle biologiske behandlinger med lange intervaller mellem doserne kan der være et bedre tidsvindue i cyklussen. Hvor det ligger, ved den læge, der styrer behandlingen, og ingen andre. Det kræver altså, at klinikken og lægen taler sammen, eller at du bringer et skriftligt svar fra lægen med, før datoerne for kirurgien lægges fast.

Så er der de præparater, der ikke afgør, om noget kan laves, men hvad der skal ske først. De glemmes lettest, fordi ingen forbinder dem med tænder.

• Medicin, der giver tør mund. Mange midler mod depression, angst, forhøjet blodtryk, allergi og inkontinens mindsker spytmængden. Tør mund giver hurtigere caries langs kanten af kroner og broer. Det taler ikke imod behandling, men for tættere eftersyn og et strammere renholdelsesprogram bagefter.
• Medicin, der får tandkødet til at vokse. Visse midler mod epilepsi og nogle blodtryks- og immundæmpende præparater kan give fortykket tandkød. Det påvirker, hvordan kroner udformes, og gør betændelse sværere at holde nede. Aktiv paradentose skal under alle omstændigheder være under kontrol før implantater.
• Medicin mod sukkersyge. Selve præparatet er sjældent problemet. Det er reguleringen over tid, der betyder noget for helingen, og den er gennemgået i sukkersyge og tandimplantater.

Medicin, du er holdt op med, eller snart skal begynde på

Listen over det, du tager i dag, fortæller kun en del af historien. To andre tidspunkter kan veje lige så tungt.

Det, du er stoppet med. Knoglemedicin bliver siddende i knoglen i lang tid efter sidste dosis, og derfor hører den med på listen, også selvom du holdt op for flere år siden. Det samme gælder en længere kur med binyrebarkhormon inden for det seneste år og kemoterapi eller biologisk behandling, der er afsluttet. Skriv, hvornår behandlingen sluttede, og hvor længe den varede.

Det, der er planlagt. Har din læge talt om at starte knoglemedicin, eller skal du i gang med en behandling, der dæmper immunforsvaret, ændrer det rækkefølgen. Tænder, der alligevel skal trækkes, bør i mange tilfælde ordnes, før den nye behandling begynder, ikke bagefter. Det er nok det mest oversete punkt af alle, fordi det ikke står på noget medicinkort endnu. Spørg din læge, om der er noget på vej, og skriv det ind som en særskilt linje.

Det, du tager i perioder. Håndkøbsmidler mod smerter, allergimedicin om foråret og sovemedicin på rejser står sjældent nogen steder. Nogle af dem påvirker blødning eller spiller sammen med det, klinikken vil give dig efter et indgreb.

Medicinkortet på sundhed.dk er din liste

Skriv ikke listen efter hukommelsen. Næsten alle glemmer noget, og det, der glemmes, er typisk indsprøjtningen, der gives hver sjette måned på et ambulatorium, altså lige præcis den, der betyder mest.

Alle, der bor i Danmark, har et Fælles Medicinkort. Du ser dit eget ved at logge ind på sundhed.dk eller i appen MinSundhed, hvor medicinkortet ligger i dag. Det viser den medicin, der er ordineret til dig, og det, du har hentet på recept de seneste to år. Sådan bruger du det:

1. Hent medicinkortet og gem eller udskriv den aktuelle del.
2. Bed din egen læge om at gennemgå det, hvis der står noget, du ikke længere tager, eller mangler noget, du tager. Et kort, lægen har kigget på, vejer mere end en liste, du selv har skrevet.
3. Føj det til, der ikke står der: indsprøjtninger givet på hospitalet, kosttilskud, naturmidler, vitaminer i høje doser og håndkøbsmedicin, du tager jævnligt.
4. Skriv det aktive stof, ikke kun handelsnavnet. Navnene skifter fra land til land, og det er det aktive stof, klinikken kan slå op.
5. Læg relevante prøvesvar ved med dato, hvis din behandling styres efter blodprøver eller langtidsblodsukker.
6. Oversæt det hele til engelsk og saml det i ét dokument.

Samme mappe er i øvrigt den, en dansk vagtlæge vil spørge efter, hvis noget skal håndteres, efter du er landet igen. Rækkefølgen for, hvem du kontakter dér, står i akut problem efter hjemkomst.

Beskeden, du sender klinikken

Send medicinkortet som ét samlet dokument og bed om et skriftligt svar fra den tandlæge eller kirurg, der skal udføre indgrebet, ikke kun fra den koordinator, du skriver med. Svaret bør sige, om noget skal afklares, og med hvem.

Du kan skrive nogenlunde sådan her: »Vedlagt er min fulde medicinliste fra det danske medicinkort, oversat til engelsk. Kan tandlægen, der skal operere, bekræfte skriftligt, om noget på listen ændrer planen eller datoerne, og i så fald hvad jeg skal afklare med min egen læge før afrejse?«

Kommer der et svar, der beder dig holde pause med noget uden at nævne din læge, er det dér, du stopper op. Ring til lægen først. Planen kan vente, medicinen kan ikke.