Klikprotese på implantater og tandprotese i Tyrkiet

Klik eller fast bro: læbe, rengøring og hænder

Den anden vej er en fast bro på fire til seks implantater, som kun tandlægen kan skrue af. Mange kalder den en fast protese, og nye tænder i hele munden gennemgår den. Til valget mellem de to plejer disse punkter at veje tungest:

Støtten til læben er den forskel, der er sværest at forestille sig på forhånd. Er kammen skrumpet meget, er det protesens kant, der støtter læben, og en fast bro har mindre af den. Det kan vurderes med en prøveopstilling, før noget bliver endeligt.

Tænk også på hænderne. En klikprotese skal tages ud og sættes i hver dag, og holdeelementerne i munden skal børstes rundt. Har du gigt i fingrene, dårligt syn eller en pårørende, der hjælper med tandplejen, taler det for tryklåse frem for en barre og for indsatser, der ikke er de stærkeste. Fortæl det, når planen lægges.

Den kliniske tandteknikers rolle i Danmark

Klinisk tandtekniker er en autoriseret sundhedsperson, der selv må fremstille, indsætte og tilpasse aftagelige proteser til voksne med tandtab. Proteser på implantater laver vedkommende i samarbejde med en tandlæge, der har undersøgt dig og lagt planen (autorisationsloven § 64; Landsforeningen af kliniske tandteknikere, 2026).

Forløbet herhjemme begynder tit hos den kliniske tandtekniker, som undersøger dig og henviser dig til en tandlæge, vedkommende samarbejder med. Tandlægen sætter implantaterne i under lokalbedøvelse. Når de er vokset fast, monteres tryklåsene, og den kliniske tandtekniker tilpasser protesen.

Det betyder to ting for dig. Før du overvejer udlandet, kan en klinisk tandtekniker og en tandlæge sammen vurdere, om en ny protese, en rebasering eller implantater er vejen frem. Og efter en behandling i udlandet er det ofte en klinisk tandtekniker, der skifter indsatser, rebaserer og til sidst laver en ny protese på de samme implantater.

Plastindsatser, rebasering og dele til dit system

Tre ting slides på en klikprotese: plastindsatserne, knapperne og pasformen bagtil, og alle tre skal med i planen fra første dag. Indsatserne i protesen mister grebet gradvist, og løsner protesen sig lettere end før, er det i de fleste tilfælde dem; tandteknikeren skifter dem på et kort besøg, forudsat at de rigtige dele er til at få.

Holdeelementerne på implantaterne holder længere. Når de er slidt, skrues de ud og skiftes af en behandler, der har dele til systemet. Protesen skal rebaseres bagtil, når kæben har ændret sig, ellers øges belastningen på holdeelementerne, og efter en årrække laves en ny protese på de samme implantater. Derfor skal protesen, holdeelementerne og tandkødet omkring implantaterne efterses mindst én gang om året, også når intet føles forkert.

Det arbejde foregår i Danmark, også når protesen er lavet i udlandet, og da indsatser og holdeelementer hører til ét bestemt system, skal behandleren herhjemme kende implantatsystemet og typen af holdeelement for at kunne bestille den rigtige del. Efter de tyrkiske regler om medicinsk udstyr skal klinikken give dig et implantatkort med implantatets navn, model, fabrikant og lot- eller serienummer, og kortet eller bilaget bør dække hvert implantat. Bed om at få holdeelementets fabrikat, type og højde skrevet på samme papir, så du kan give det til tandteknikeren, og tag et par reserveindsatser med hjem. Hvordan du sikrer dig, at nogen tager imod dig, viser hvem der følger op, når du er hjemme.

Protesen tages ud og børstes hver dag med en protesebørste og vand eller et middel beregnet til proteser, for almindelig tandpasta slider på akrylen. Kapperne, hvor indsatserne sidder, samler belægninger og skal renses for sig. Holdeelementerne i munden børstes hele vejen rundt, især hvor de går gennem slimhinden. Bløder tandkødet om en knap, når du børster, så vis det til tandteknikeren eller tandlægen i stedet for at vente på smerter; betændelse omkring et implantat begynder ofte stille.

Om natten skal en klikprotese ud, præcis som en protese uden implantater, så slimhinden og vævet om implantaterne får luft og hvile; efter rengøringen ligger den i en ren, lukket æske, i vand eller tørt, som din behandler anviser. Sov kun med den i, hvis din tandlæge har en særlig grund til det; hvornår det kan komme på tale, står under sove med protesen i.

Forløb, immediatprotese og de første uger

Rækkefølgen er den samme som ved et enkelt implantat – scanning, operation, måneders heling og så protesen – og tandimplantat trin for trin tager trinnene ét ad gangen. Implantaterne skal normalt vokse fast, før protesen kobles på dem, og det tager typisk to-tre måneder i underkæben og ofte længere i overkæben. Imens bruges den gamle protese, tilpasset, så den ikke trykker på operationsområdet. Sidder implantaterne helt fast fra første dag, kan tandlægen i nogle tilfælde koble protesen på tidligere.

Har du stadig tænder, der skal ud, kommer der en etape mere foran. Ofte skal kæben hele, før implantaterne sættes, og imens bærer du en immediatprotese. I nogle tilfælde kan implantaterne sættes i samme seance som udtrækningen; det afgør tandlægen ud fra knoglen og eventuel betændelse omkring tænderne.

Immediatprotesen laves ud fra et aftryk, der tages, mens tænderne endnu sidder, og sættes i umiddelbart efter udtrækningen, så du ikke går uden tænder. Ulempen er, at den skal tilpasses tit. Knoglen svinder, mens hullerne lukker sig, og ifølge Landsforeningen af kliniske tandteknikere skal protesen have en midlertidig blød underforing efter omkring tre uger og en ny fast bund efter omkring et halvt år. Trækkes tænderne på en rejse, foregår de tilpasninger altså i Danmark, og de skal være aftalt med en klinisk tandtekniker eller tandlæge herhjemme, før du tager af sted.

Når protesen endelig klikker på plads, følger en tilvænningsperiode. De første dage er det en øvelse at få den af og på. Den skal trykkes lige ned over holdeelementerne med fingrene, for bider du den på plads, slider det indsatserne og kan give ømme punkter. I starten kan den føles næsten for fast, og det aftager, når indsatserne har sat sig.

Ømme punkter i slimhinden bagtil er almindelige de første uger, fordi protesen stadig hviler dér og nu belastes anderledes end før. Dem skal du ikke bare leve med, for en lille justering af kanten tager kort tid. Laves protesen på en rejse, skal dagene derfor planlægges, så du når mindst én kontrol, efter at du har brugt protesen et par døgn, og inden du flyver hjem. Aftal desuden med behandleren i Danmark, at du kan komme ind til en justering, hvis et trykpunkt dukker op, når du er hjemme.

At kæben hæver og er øm de første dage efter kirurgien, er forventeligt. Nogle tegn skal du dog reagere på med det samme: hævelse mod øjet eller ned mod halsen, hævelse, der vokser hurtigt eller sidder i mundbunden, høj feber med hævelse, synkebesvær og blødning, der fortsætter trods 15-20 minutters fast tryk. Er du stadig i Tyrkiet, så tag straks på hospitalets akutmodtagelse (acil servis på tyrkisk).

Er du kommet hjem, så ring med det samme, i dagtiden til din egen læge og uden for dagtiden til 1813 i Region Hovedstaden, 1818 i Region Sjælland og ellers lægevagten, som visiterer dig videre. Har du svært ved at få luft, eller er du forvirret eller unormalt døsig, ringer du til alarmnummeret, 112 i Tyrkiet og 1-1-2 i Danmark, og lader være med selv at tage af sted.

Talen kan også lyde anderledes den første tid, især s-lyde. Læs højt for dig selv; det hjælper tungen og læberne med at vænne sig til protesen.

Tandprotese i Tyrkiet: to rejser og reservedele herhjemme

Den almindelige helprotese kræver flere besøg, end en rejse kan rumme: aftryk, bidregistrering, prøveopstilling og indsættelse, og bagefter følger to til fire måneders tilvænning med løbende tilpasning. I Danmark kan du gå direkte til en klinisk tandtekniker i din egen by, og det er også dér, protesen bliver rettet til.

Med implantater ser det anderledes ud. Kirurgien kan samles på ét ophold, men forløbet som helhed kræver som hovedregel to rejser: én til undersøgelse og implantater og én til protesen, når implantaterne er vokset fast. Hvor mange dage og hvor mange rejser ser på, hvor lange opholdene er, og hvad der sker imellem.

Om rejsen kan betale sig, afhænger af noget, der først bliver aktuelt bagefter: at delene kan skiftes herhjemme. Der findes mange fabrikater af implantater og holdeelementer, og nogle er udbredte i Danmark, andre næsten ikke. Spørg om fabrikatet, inden du binder dig, og spørg en klinisk tandtekniker eller tandlæge i Danmark, om de kan skaffe dele til netop det system.

Tyrkiet ligger uden for EU, EØS og Storbritannien, så sygeforsikringen »danmark« giver ikke tilskud til en protese, der er lavet dér. I Danmark giver foreningen i gruppe 1 og 2 tilskud, når protesen er lavet af en autoriseret klinisk tandtekniker, og sygeforsikringen »danmark« og tandbehandling i Tyrkiet gennemgår reglerne. Kommunen beregner et udvidet helbredstillæg ud fra en enkel, men tilstrækkelig aftagelig protese, så implantaterne er ikke dækket i sig selv. Om kommunen giver tillæg til en protese, der er fremstillet i Tyrkiet, er uafklaret, så spørg din kommune skriftligt, før behandlingen begynder.

Et skriftligt tilbud på en klikprotese bør som minimum nævne:

• antal implantater og i hvilken kæbe
• implantatsystem og holdeelement med fabrikat og højde
• tryklåse eller barre
• ny protese eller ombygning af den, du har
• CBCT-scanning og eventuel knogleopbygning
• protesen, du bruger mellem de to rejser
• antal kontroller og justeringer før hjemrejsen
• ekstra indsatser og en skriftlig oversigt over delene

Lægger du to tilbud side om side, så brug punkterne fra prisen på nye tænder i Tyrkiet.

Første skridt kan tages i din egen by. Book en tid hos en klinisk tandtekniker eller en tandlæge, tag den gamle protese med, og få vurderet kæben. Spørg samtidig, om de vil tage imod dig efter en behandling i udlandet, og hvilke systemer de kan skaffe dele til. Kan de ikke skaffe dele til det system, klinikken i Tyrkiet bruger, er det et argument for et andet system eller for at lade arbejdet blive i Danmark.

Kilder

• Landsforeningen af kliniske tandteknikere: Tryklåse i tandproteser (2026)
• Retsinformation: Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, LBK nr. 1008, § 64 (2024)
• Borger.dk: Tandlæger (2026)
• Aarhus Kommune, Ydelsescenter Aarhus: Hjælp til tandbehandling (2018)
• Sygeforsikringen »danmark«: Tandprotetisk arbejde (2026)
• Feine m.fl.: The McGill consensus statement on overdentures, Gerodontology (2002)