Nye tænder i hele munden i Tyrkiet: 4 eller 6 implantater

All-on-4 eller All-on-6: hvad antallet ændrer

Tallet er antallet af implantater under broen, og det bestemmer, hvordan de kan placeres i kæben.

Med fire implantater sættes to fortil, hvor knoglen oftest er kraftigst, og to længere tilbage i en vinkel. Vinklingen er hele pointen. De skrå implantater finder knogle længere fremme i kæben, så områder med tynd knogle og bihulen i overkæben kan undgås. For mange betyder det, at behandlingen kan gennemføres uden knogleopbygning, og en dansk oversigtsartikel fra 2026 peger på, at det forkorter den samlede behandlingstid og gør forløbet mindre belastende (Pallesen og Damgaard, Tandlægebladet, 2026).

Med seks implantater fordeles tyggekraften på flere punkter, og konstruktionen er mindre sårbar, hvis ét implantat skulle svigte. Til gengæld kræver det knogle nok flere steder i kæben, helst uden at der først skal bygges meget knogle op.

Oversigten i Tandlægebladet gennemgik to randomiserede forsøg med tre og fem års opfølgning og fandt ingen sikker forskel på, hvor mange implantater der fortsat sad fast. Knogletabet var sammenligneligt; enkelte metaanalyser antyder lidt mindre knogletab og færre tekniske komplikationer med seks. Evidensen for langtidsresultater er ifølge forfatterne stadig begrænset. Omvendt giver færre implantater færre steder at holde rene.

Hvilken af de to der passer til dig, afgøres af CBCT-scanningen, der viser, hvor meget knogle du har, hvor den ligger, og hvor nerver og bihuler befinder sig.

Over- og underkæbe er desuden to forskellige sager. Knoglen i underkæben er som regel tættere, mens overkæben er blødere og har bihulerne at tage hensyn til. Implantater i overkæben, i daglig tale overmunden, er derfor tit den sværeste del, og de to kæber får ofte hver sin løsning, også når de behandles samtidig. Mangler der knogle, kommer knogleopbygning og sinusløft ind i billedet, med de ekstra måneder, det lægger til forløbet.

Hvis ét implantat svigter om nogle år

Spørgsmålet står sjældent i et tilbud: Hvad sker der, hvis ét implantat svigter om fem eller ti år? Svaret afhænger af antallet, og du skal have det på skrift, før du vælger.

Spørg samtidig, hvad der sker med broen i de uger eller måneder, hvor et nyt implantat heler. Kan den sidde på de øvrige implantater imens, eller skal du have en midlertidig løsning igen? Og hvor skal arbejdet laves, hos en tandlæge i Danmark eller på en ny rejse til Tyrkiet?

Forløbet, når broen laves i Tyrkiet

Rækkefølgen er stort set den samme, uanset hvor behandlingen udføres. Det særlige ved Tyrkiet er, at trinnene skal fordeles på rejser, og at du er hjemme i månederne imellem.

1. Forberedelsen hjemme. Røntgen, journal og medicinliste sendes, så klinikken kan lægge en foreløbig plan.
2. Første rejse: undersøgelse og kirurgi. Klinisk undersøgelse og CBCT-scanning på stedet. Derefter fjernes de tænder, der ikke kan bevares, og implantaterne sættes, ofte i samme seance.
3. En midlertidig bro, typisk i plast, hvis implantaterne sidder fast nok fra starten. Gør de ikke det, får du en aftagelig protese at gå med, til de er vokset fast.
4. Heling hjemme. Knoglen skal vokse fast til implantaterne, og det tager måneder. Det er biologi, og den lader sig ikke forcere.
5. Anden rejse: den endelige bro. Den tilpasses, når tandkødet har sat sig, og bidet prøves og justeres.
6. Kontrollerne bagefter, som for de fleste foregår i Danmark.

Skal der bygges knogle op først, eller viser scanningen på stedet noget andet end de billeder, du sendte, kan der komme en rejse mere til. Hvordan pausen passer med ferie og arbejde, og hvor mange dage hver tur kræver, kan du regne efter med hvor mange dage og hvor mange rejser.

Sidder implantaterne fast nok til en midlertidig bro, er det den, du rejser hjem med fra den første tur, og den er mere sårbar end den endelige: rugbrødsskorpe, nødder og isterninger kan knække den. Spørg før hjemrejsen, hvad du gør, hvis det sker, og om en tandlæge i Danmark kan reparere den. Den midlertidige tand mellem de to rejser beskriver, hvad du kan forvente i pausen.

Hævelse i dagene efter kirurgien er forventelig og aftager normalt af sig selv. Breder den sig mod øjet eller ned mod halsen, vokser den hurtigt, sidder den i mundbunden, eller får du høj feber eller svært ved at synke, skal du have hjælp med det samme. Det gælder også en blødning, der ikke stopper efter 15-20 minutters fast tryk.

Sker det, mens du stadig er i Tyrkiet, så tag straks på akutmodtagelsen på nærmeste hospital, på tyrkisk acil servis. Sker det efter hjemkomsten, ringer du straks, i dagtiden til din egen læge og uden for dagtiden til 1813 i Region Hovedstaden, 1818 i Region Sjælland og ellers lægevagten, som vurderer, hvor du skal hen. Bliver det svært at trække vejret, eller bliver du forvirret eller usædvanligt døsig, er nummeret 112 i Tyrkiet og 1-1-2 herhjemme, og du tager ikke selv af sted.

Broens materiale ved slid og reparation

Den endelige bro laves oftest i én af tre varianter: akryl på en metalramme, keramik på en ramme af titan eller zirkonia, eller massiv zirkonia.

Akryl er lettere at reparere, hvis en tand i broen bliver skadet, men den slides mere med tiden og skal justeres oftere. Zirkonia er hårdere og tåler slid bedre; en skade er dog sværere at reparere lokalt og kan kræve, at hele broen laves om. De to svigter på forskellige måder, og det er den forskel, du skal spørge ind til. Skærer du tænder om natten, taler det for en bideskinne og også for at overveje seks implantater frem for fire.

Få under alle omstændigheder skrevet ned, hvilket materiale og hvilket implantatsystem der er brugt, og hvordan en reparation skal håndteres. Bed også om et implantatkort for hvert implantat i broen; det skal klinikken udlevere efter de tyrkiske regler om medicinsk udstyr, og tandimplantat trin for trin forklarer, hvad kortet viser. Det er papirerne, en dansk tandlæge skal bruge ved kontrollerne det første år.

Hvem løsningen sjældent passer til

Aktiv paradentose skal være under kontrol, før der sættes implantater. Modtageligheden for sygdommen følger med over på implantaterne, også når alle tænder er trukket. Ifølge den danske oversigt har patienter med paradentose markant øget risiko for betændelse omkring implantaterne, og de har brug for behandling af tandkødet før operationen og tættere opfølgning bagefter, uanset om der vælges fire eller seks. Paradentose før implantater gennemgår, hvad der skal være på plads, før kirurgien kan planlægges.

Rygning påvirker helingen i både tandkød og knogle, og oversigten nævner den som et af de forhold, hvor seks implantater bør overvejes. Det risikobillede skal du kende, før du beslutter dig: hvad rygning ændrer ved et implantatforløb.

Dårligt reguleret sukkersyge, visse typer fast medicin og tidligere strålebehandling mod kæben skal vurderes særskilt. Nogle gange udelukker de behandling, andre gange kræver de blot ekstra forberedelse, og de skal være kendt på forhånd. Har du fået strålebehandling, så læs først om tandbehandling efter strålebehandling mod hoved og hals, før du henter tilbud ind.

Til sidst et forhold, der ikke handler om dit almene helbred. Har du stadig flere sunde tænder, der kan bevares, er en hel bue sjældent det første, du bør se på. At trække brugbare tænder for at få en ensartet konstruktion er et valg, der ikke kan gøres om.

Fra dine papirer til et skriftligt tilbud

Jo mere klinikken har at arbejde med, før du sidder i flyet, jo mindre er risikoen for, at antallet af implantater, tidsplanen eller materialet ændrer sig ved ankomsten.

Send gerne:

• en CBCT-scanning, hvis du kan få taget en i Danmark, eller i det mindste et nyt oversigtsbillede
• din medicinliste, som du kan se i Fælles Medicinkort på sundhed.dk eller i appen Medicinkortet
• oplysninger om sygdomme som sukkersyge, hjertesygdom, knogleskørhed og eventuel strålebehandling
• om du ryger, og om du skærer tænder om natten
• fotos i dagslys forfra og fra siden, med og uden din nuværende protese, hvis du har en

Det, du beder om tilbage, er et skriftligt tilbud, der beskriver din kæbe og ingen andres, og det skal ligge hos dig, før du betaler depositum.

Ud over de punkter, som hvad en behandlingsplan skal indeholde gennemgår, bør et tilbud på en hel bro nævne antallet af implantater i hver kæbe og begrundelsen for det antal, hvilke tænder der skal trækkes, og om nogle kan bevares. Det skal fremgå, om knogleopbygning eller sinusløft kan blive nødvendigt, og hvad der så sker med datoerne. Den midlertidige bro hører med som sin egen post: materiale, hvor længe den skal sidde, hvem der reparerer den, og hvad du får i munden, hvis implantaterne ikke sidder fast nok til en bro fra starten. Den endelige bro skal stå med materiale og implantatsystem. Til sidst antallet af rejser og dage, og hvad der sker, hvis der bliver brug for en rejse ekstra. Et svar, der kommer hurtigt og med et fast antal implantater, før nogen har set en scanning, er skrevet til alle.

Prisen på en hel bro afhænger af netop de poster, og på siden om prisen på nye tænder i Tyrkiet kan du se, hvordan svaret lægges ved siden af et dansk overslag. Klinikkens tilladelser og tandlægens registrering i Tyrkiet kan du selv slå op, før du betaler noget, med trinnene i sådan kontrollerer du en klinik.

De danske tilskud, du bør kende først

Sygesikringen giver voksne tilskud til de grundlæggende ydelser som undersøgelse, tandrensning og rodbehandling (borger.dk, 2026), og en bro på implantater er ikke blandt dem. Tre ordninger kan alligevel give nogle et tilskud, og dem skal du have afklaret, før du vælger noget andet.

Særligt tilskud efter sygdom. Regionens tilskud efter sundhedslovens § 166 gælder kun de sygdomme og behandlinger, der står i loven, fx strålebehandling mod hoved og hals eller Sjögrens syndrom. Almindelig paradentose er ikke blandt dem. Spørg din tandlæge, om du hører til en af grupperne. Gør du det, er det dig, der søger regionen, mens din tandlæge i Danmark sender sin udtalelse og den nødvendige dokumentation med. En bevilling gælder først fra den dag, regionen har modtaget din underskrevne ansøgning, så søg, før behandlingen går i gang.

Helbredstillæg som folkepensionist. Kommunen kan give udvidet helbredstillæg til tandproteser. Søg, inden protesen bestilles, og få kommunens svar på skrift, både om en bro på implantater tæller med, og om behandling uden for Danmark kan godkendes. Helbredstillæg som pensionist gennemgår procenterne og formuegrænsen.

Sygeforsikringen »danmark«. Medlemmer af gruppe 1 og 2 kan få større tilskud til implantatoperationer og proteser, men kun for arbejde hos en privatpraktiserende tandlæge i EU, EØS eller Storbritannien eller, når det gælder proteser, hos en autoriseret klinisk tandtekniker i Danmark. Til behandling hos en tandlæge i Tyrkiet giver foreningen ikke tilskud, uanset gruppe, og sygeforsikringen »danmark« og tandbehandling i Tyrkiet forklarer hvorfor.

Er du omfattet af en af de tre ordninger, kan det ændre hele regnestykket.

Vedligeholdelsen år efter år

En fast bro på implantater kræver daglig rengøring og faste kontroller, og med tiden skal dele skiftes. Den vedligeholdelse har stor betydning for, hvor længe et tandimplantat holder.

Under broen er der et mellemrum ind mod tandkødet, som en almindelig tandbørste ikke når. De fleste får brug for mellemrumsbørster, en særlig tandtråd med stiv ende eller en mundbruser, og for en teknik, som nogen har vist dem i deres egen mund. Daglig rengøring af kroner, broer og implantater viser, hvordan det gøres.

Vedligeholdelsen foregår der, hvor du bor, uanset hvor broen er lavet. Den tandlæge i Danmark, der skal stå for den, bør du derfor have talt med før den første operation. Har du haft paradentose, skal kontrollerne ligge tættere og være tilpasset dig.

Ved kontrollerne, med de mellemrum din tandlæge fastsætter, bør dette være med:

• tandkødet omkring hvert implantat undersøges for blødning og lommer
• røntgen med passende mellemrum, så knogleniveauet kan følges over tid
• skruerne kontrolleres og spændes, hvis de har løsnet sig
• slidflader og bid justeres
• broen tages af og renses grundigt, når tandlægen vurderer det nødvendigt
• bideskinnen tjekkes, hvis du skærer tænder
• implantatkort og papirer om materiale og system ligger, hvor du kan finde dem

Kilder

• Tandlægebladet: All-on-4 versus all-on-6 ved fuldkæberehabilitering hos tandløse patienter og patienter med stadium IV-parodontitis, oversigtsartikel af Lars Pallesen og Christian Damgaard (nr. 8, 2026)
• Borger.dk: Tandlæger (2026)
• Region Syddanmark: Ansøgning om støtte til tandbehandling, sundhedsloven § 166 (2025)
• Sygeforsikringen »danmark«: Tandbehandling, Tandprotetisk arbejde og Grupper (2026)
• T.C. Sağlık Bakanlığı: Tıbbi Cihaz Yönetmeliği, Resmî Gazete nr. 31499, artikel 18 (2021)