Tandimplantat i Tyrkiet trin for trin: forløb og rejser

Din tandlæge herhjemme mellem rejserne

Tal med din egen tandlæge, før du rejser første gang. Mellem rejserne er det en tandlæge i Danmark, der ser dig: en kontrol af såret, fjernelse af sting, hvis de ikke opløses af sig selv, og nogen at ringe til, hvis den midlertidige løsning knækker en fredag eftermiddag. Hvem der følger op, når du er hjemme, viser, hvem der tager hvilken rolle.

Ifølge Tandlægeforeningen tager en dansk tandlæge som hovedregel godt imod dig og sørger for den nødvendige behandling. Vedkommende kan dog bede dig tage tilbage til klinikken i udlandet for at få rettet en fejl, så længe du ikke har smerter og akut behov for hjælp. Hvordan kontrollen bliver afregnet, og om der er tilskud til den, skal du spørge om på forhånd.

CBCT-scanningen, før datoerne lægges

Har du fået taget røntgen hos din tandlæge i Danmark, så bed om billederne som filer, inden du sender noget til en klinik i udlandet. Et almindeligt oversigtsbillede viser tænderne, men knoglen ses kun i to dimensioner. Det er først en CBCT-scanning, en tredimensionel røntgenoptagelse, der viser knoglens højde og bredde, hvor tæt den er, og hvor nerven i underkæben og bihulen i overkæben ligger.

Ud fra scanningen og en klinisk undersøgelse afgør den tandlæge, der skal operere, om der er knogle nok, eller om der skal bygges op først. Tandlægen ser også på, om tandkødet, nabotænderne og bidet kan bære løsningen, og om noget andet i munden skal behandles, før der opereres. Er antallet af dage fastsat, før nogen har set scanningen, kan det ændre sig den dag, billedet tages.

Operationsdagen

Indgrebet foregår i lokalbedøvelse i langt de fleste tilfælde. Tandkødet åbnes over det sted, hvor implantatet skal sidde, og der bores et leje i knoglen i flere omgange med stigende diameter. Implantatet skrues i med en kontrolleret kraft, og tandkødet lukkes enten helt hen over det eller rundt om en lille tandkødsformer, der stikker op.

Under indgrebet måles det, hvor fast implantatet sidder. Det, der måles, kaldes primærstabilitet, og tallet er med til at bestemme, hvad der kan ske bagefter, og hvornår. Bed om, at det bliver noteret i din journal, for en tandlæge i Danmark kan få brug for oplysningen senere.

Er du bange for tandlæger, så få afklaret bedøvelsesformen, inden datoen ligger fast, og læs om lokalbedøvelse, beroligende medicin og fuld narkose i tandlægeskræk, før du rejser. Hævelse, ømhed og lidt blødning de første dage hører med til indgrebet, og de første uger hjemme efter implantatkirurgi beskriver, hvor grænsen går for at ringe til nogen.

Inden du forlader klinikken, skal du have papirerne med hjem til din tandlæge i Danmark. Efter den tyrkiske bekendtgørelse om medicinsk udstyr fra 2021, der svarer til EU's forordning, skal klinikken give dig et implantatkort, i daglig tale tit kaldet implantatpas. På kortet står dit navn og implantatets navn, model, serie- eller lotnummer, UDI-kode og producent. Bed om at få etiketterne fra pakningen lagt i journalen, og tag et billede af kort og etiketter.

Med stregkoden og serienummeret på kortet kan produktets registrering slås op i det tyrkiske produktsporingssystem ÜTS, som kun findes på tyrkisk. Kortet fortæller, hvilket produkt der sidder i din kæbe; om operationen er lavet godt, siger det intet om. Klinikkens tilladelser og tandlægens registrering er et andet spørgsmål, som du kan få svar på, før du betaler, og sådan kontrollerer du en klinik viser fremgangsmåden. Sammen med journalen på engelsk og røntgenbillederne som filer er kortet dét, en dansk tandlæge skal have for at kunne spænde en skrue, skifte en krone eller vurdere et knogletab om fem år.

Månederne, hvor knoglen gør arbejdet

Efter operationen skal knoglen vokse fast til implantatets overflade. Processen hedder osseointegration, og den kan ikke fremskyndes. Den tager måneder. Hvor mange, afhænger af, om det er over- eller underkæben, hvordan knoglen så ud fra starten, om der blev bygget knogle op i samme seance, og af dit helbred i øvrigt. En seriøs plan angiver en tid for netop dit tilfælde.

Bliver implantatet belastet med fuld tyggekraft, før det er vokset fast, kan det løsne sig i stedet for at hele. Enkelte protokoller sætter en midlertidig tand på tidligt. De forudsætter en meget høj primærstabilitet og et bid, der kan styres, og den vurdering hører hjemme i stolen. Den kan ikke loves på forhånd pr. mail.

Imens skal du leve med det, der er i munden. Sidder hullet langt tilbage, kan du ofte klare dig uden noget; fortil er det sjældent en mulighed. Løsningen kan være en aftagelig midlertidig protese, en midlertidig bro limet til nabotænderne eller en midlertidig tand på implantatet, hvis forholdene tillader det. Hvad du får, skal stå i planen, før du rejser første gang, og den midlertidige tand mellem de to rejser gennemgår fordele og ulemper ved de forskellige løsninger.

Indprøvningen, som kræver, at du sidder i stolen

Når implantatet er kontrolleret og vurderet stabilt, begynder den protetiske del. Rækkefølgen er stort set den samme overalt:

Indprøvningen er den post, der lettest bliver klemt i tidsplanen. Bid og pasform kan ikke vurderes på afstand, og en krone, der ligger forkert i bidet, kan se helt rigtig ud i spejlet og alligevel give problemer i kæbeled, nabotænder og skrue senere. Derfor kræver den afsluttende del enten en rejse mere eller et ophold med dage nok til, at laboratoriet kan nå at rette til.

Samlet giver det to ophold. Skal knoglen bygges op først, kommer der tit et tredje til, og en endelig krone på en uge passer dårligt med det tempo, knoglen har. Hvor mange dage og hvor mange rejser regner dagene ud for hvert ophold.

Et tilbud på ét implantat bør nævne de samme dele, som forløbet består af: selve implantatet med fabrikat og system, opbygningen, kronen og dens materiale samt knogleopbygningen som en særskilt linje, hvis den er aktuel. Mangler én af dem, er tilbuddet et bud på en del af behandlingen. Spørg også, hvad der sker med beløbet, hvis scanningen på stedet viser, at der skal bygges op, og om den midlertidige tand og besøget på den anden rejse er regnet med. Hvad et tandimplantat i Tyrkiet koster, og hvordan to tilbud sammenlignes, gennemgår prisen på nye tænder i Tyrkiet.

Spørg desuden om dette, og få svarene i en mail, du kan finde igen:

• Hvor mange måneders heling regnes der med, før kronen laves?
• Hvor mange ophold kræver planen, og hvor mange dage hver gang?
• Hvad sker der, hvis planen skal ændres under operationen?
• Hvilke papirer og billeder får du med hjem?

Knogle, tandkød, rygning og medicin

En implantatplan hviler på en række forudsætninger, og når datoerne flytter sig, er det oftest på grund af en af dem her.

Knoglen og bihulen

Er kæbekammen for lav eller for smal, skal der bygges knogle op, før eller samtidig med at implantatet sættes. Bagest i overkæben er der efter et tandtab ofte for lidt højde op til kæbehulen, og så skal bunden af bihulen løftes. Nede i underkæben bestemmer nervekanalen, hvor langt implantatet må være.

Opbygning og sinusløft er selvstændige indgreb med egen helingstid. Mangler der kun lidt knogle, kan opbygningen laves i samme seance som implantatet. Mangler der meget, skal opbygningen hele først, og så bliver to rejser let til tre. Den slags opdages tit først på scanningen på stedet, hvis planen blev lagt på et almindeligt røntgenbillede hjemmefra. Metoderne er gennemgået i knogleopbygning og sinusløft.

Paradentose

Har du paradentose, kan du som regel godt få implantater, men først når sygdommen er behandlet og har været rolig et stykke tid. De samme bakterier, der har nedbrudt fæstet om dine egne tænder, kan angribe vævet omkring et implantat, og risikoen for betændelse dér er da også højere hos den, der har haft sygdommen. Den Europæiske Forening for Parodontologi (EFP) anbefaler i sin kliniske retningslinje, at paradentose er behandlet, før der sættes implantater, og at der følger fast professionel vedligeholdelse bagefter (Herrera m.fl., Journal of Clinical Periodontology, 2023).

Tandkødsbehandlingen hører derfor som oftest hjemme i Danmark, måneder før du rejser første gang, og den er endda en af de ydelser, sygesikringen giver tilskud til, i modsætning til selve implantatet. Skal tandkødet behandles herhjemme først, viser paradentose før implantater rækkefølgen.

Rygning, medicin og bidet

Rygning. Røg og nikotin nedsætter blodgennemstrømningen i tandkødet og øger risikoen både for, at et implantat ikke vokser fast, og for betændelse senere.

Fast medicin. Nogle lægemidler mod knogleskørhed, visse kræftbehandlinger og medicin, der dæmper immunforsvaret, har betydning for kirurgi i kæben, og det samme gælder sukkersyge, der ikke er velreguleret. Tal med din egen læge, før du booker, og tag punkterne fra fast medicin, der ændrer behandlingsplanen med.

Bidet. Skærer eller presser du tænder, ændrer det både, hvad der kan laves, og hvad der skal beskyttes bagefter, typisk med en bideskinne.

Bro, protese eller ventetid i stedet

For nogle er et implantat ikke den bedste løsning. En tand, der stadig kan behandles, bør som udgangspunkt behandles. Er knoglen meget sparsom, og ønsker du ikke en opbygning, kan en bro eller en protese passe bedre; hvordan de to vejes mod hinanden, kan du læse om i implantat eller bro, når én tand mangler. Står du midt i en sygdom eller en behandling, der påvirker helingen, eller har du fået strålebehandling mod hoved og hals, kan svaret være at vente, til din læge og tandlægen er enige om tidspunktet.

Ingen kan garantere, at et implantat lykkes, og hvor længe et tandimplantat holder, afhænger mest af rengøring og kontroller.

Efter operationen er der tegn, du skal reagere på, uanset hvor du er. Et implantat, der føles løst, tandkød, der bløder eller giver pus omkring det, eller en følelsesløshed i læbe eller hage, der ikke går væk, når bedøvelsen burde have sluppet, er grund til at kontakte klinikken og en tandlæge herhjemme med det samme. Siden om betændelse omkring et implantat viser, hvordan det opdages og behandles.

Andre tegn kan slet ikke vente på en tandlæge. Det gælder en hævelse i mundbunden eller en hævelse, der vokser hurtigt eller breder sig op mod øjet eller ned mod halsen, og det gælder synkebesvær, høj feber oven i en hævelse og en blødning, som 15-20 minutters fast tryk ikke har stoppet.

• Mens du er i Tyrkiet: Her møder du selv op på akutmodtagelsen på nærmeste hospital, på tyrkisk acil servis, og det gør du straks. Bliver det svært at få luft, eller bliver du forvirret eller usædvanligt døsig, er det 112 med det samme, og så tager du ikke selv derhen.
• Når du er hjemme i Danmark: Vejen til hospitalet går over telefonen. Ring med det samme, i dagtiden til din egen læge og uden for dagtiden til 1813 i Region Hovedstaden, 1818 i Region Sjælland og ellers lægevagten, som vurderer dig og sender dig videre til akutmodtagelsen. Ved åndenød eller påvirket bevidsthed er det i stedet 1-1-2, og du tager ikke selv af sted.

Kilder

• Borger.dk: Tandlæger (2026)
• Sygeforsikringen »danmark«: Tandbehandling (2026)
• Tandlægeforeningen: Tilskud til behandling i udlandet (2026)
• T.C. Sağlık Bakanlığı: Tıbbi Cihaz Yönetmeliği, Resmî Gazete nr. 31499, artikel 18 (2021)
• Türkiye İlaç ve Tıbbi Cihaz Kurumu: Ürün Takip Sistemi (ÜTS), vatandaş sorgulama (2026)
• Herrera m.fl.: Prevention and treatment of peri-implant diseases – The EFP S3 level clinical practice guideline, Journal of Clinical Periodontology (2023)