Implantat eller bro, når én tand mangler

Knoglen i hullet

Et implantat skal have knogle hele vejen rundt om skruen, både i højden og i bredden. Efter en udtrækning svinder kæbekammen gradvist, og har hullet stået tomt længe, kan der være for lidt tilbage. Det kan kun vurderes sikkert på en CBCT-scanning, altså 3D-røntgen. Mangler der knogle, skal den bygges op, og så får forløbet et ekstra indgreb med sin egen helingstid, sådan som det er beskrevet i knogleopbygning og sinusløft.

Under en bro fortsætter den samme svind, fordi erstatningstanden hviler over kammen og ikke belaster knoglen. Bagtil i munden mærker man det sjældent. Fortil kan det med tiden give en synlig fordybning eller et mørkt mellemrum under broleddet, især hvis du viser meget tandkød, når du smiler.

To anatomiske grænser styrer desuden en implantatplan. I underkæben løber nervekanalen, der giver følelse i læbe og hage, og den bestemmer, hvor dybt implantatet kan gå. I overkæben ligger kæbehulen ofte lige over hullet efter en kindtand. Begge dele aflæses på CBCT, og ingen af dem kan vurderes ud fra et billede af dit smil.

Én rejse eller to

En bro på egne tænder kan normalt laves over nogle sammenhængende dage: slibning, aftryk eller scanning, laboratoriearbejde, prøvning og cementering. For den, der overvejer at rejse efter behandlingen, er det en væsentlig forskel.

Et implantat går i to faser med måneder imellem. Først sættes implantatet i knoglen, derefter skal det vokse fast, før kronen kan laves. Det betyder normalt to rejser, og du skal have en plan for, hvad der står i hullet i mellemtiden. Fortil kan det være en lille udtagelig protese eller en midlertidig limet tand. Bagtil står hullet ofte tomt. Hele forløbet er beskrevet i tandimplantat trin for trin.

For unge voksne er der en grænse mere. Implantater sættes ikke, før kæben er færdigudvokset, fordi et implantat står stille i knoglen, mens tænderne omkring det fortsætter med at bevæge sig. En implantatkrone, der flugtede med nabotænderne som tyveårig, kan nogle år senere se for kort ud. En lille del af den bevægelse fortsætter også i voksenlivet.

Klæbebroen: mellemvejen ved fortænderne

En klæbebro, også kaldet Maryland-bro, er en erstatningstand med en tynd vinge, der limes på bagsiden af en nabotand. Mange laves i dag med kun én vinge, fastgjort til én nabotand. Slibningen er minimal og holder sig oftest til emaljen på bagsiden.

Løsningen bruges mest, hvor der mangler én fortand, gerne en af de små fortænder, som aldrig blev anlagt, og hvor bidet ikke belaster området hårdt. Til kindtænder og til et kraftigt bid egner den sig dårligt. Svagheden er fæstet: en klæbebro kan løsne sig, og så bliver den normalt limet på igen. Det er et mindre dramatisk udfald, end når en traditionel bro svigter, men det forudsætter, at en tandlæge, hvor du bor, vil tage opgaven.

For en ung voksen, der endnu ikke kan få implantat, eller som ikke vil slibe raske tænder, er klæbebroen ofte et godt valg. Den kan holde i mange år, og den lukker ingen døre, hvis et implantat bliver aktuelt senere.

Sådan svigter de

Ingen af løsningerne holder et bestemt antal år, og ingen seriøs behandler lover det. De svigter derimod på forskellige måder, og mønstrene siger mere end tal i en brochure.

En bro svigter oftest i nabotænderne. Caries ved kanten, hvor kronen møder tanden, er den hyppigste årsag, og den opdages sent, fordi kronen skjuler den; mekanismen er gennemgået i caries under en krone. En nabotand kan også få brug for rodbehandling efter slibningen, og så skal der bores gennem broen. Knækker en af nabotænderne, rammer det hele konstruktionen, og den næste løsning bliver gerne større end den første.

Et implantat svigter oftest i vævet omkring det. En betændelse i tandkødet omkring implantatet kan udvikle sig til periimplantitis, hvor den knogle, der bærer implantatet, svinder. Tekniske problemer, som en løs skrue eller porcelæn, der skaller af, forekommer også, og de kan ofte repareres, uden at implantatet skal ud. Hvilke dele der slides, og hvad der kan skiftes, står i hvor længe holder et implantat.

Tidligere paradentose øger risikoen både omkring implantater og omkring nabotænder, der bærer en bro. Kraftig tænderskæring belaster porcelæn, skruer og cementerede kanter i begge løsninger, og det skal stå i planen, før noget laves.

Rengøringen i hverdagen

En bro rengøres anderledes end egne tænder, fordi leddene hænger sammen, og almindelig tandtråd ikke kan komme igennem. Under erstatningstanden skal du hver dag trække en tråd med stiv ende igennem eller bruge en trådtrækker. Bliver der liggende belægning dér, er det kronekanterne på nabotænderne, der tager skaden.

Omkring et implantat bruger du tandbørste og mellemrumsbørste stort set som ved en egen tand, men med ekstra opmærksomhed langs kanten mod tandkødet. Et implantat har ingen nerve, der advarer med ilning eller smerte. En klæbebro med én vinge er den letteste at holde ren, fordi den ene side af erstatningstanden er fri. Detaljerne står i daglig rengøring af kroner, broer og implantater.

Kriterierne samlet

Hvad regningen og tilskuddet siger om valget

I Danmark hjælper økonomien dig ikke med at vælge. Både implantat og bro hører til de ydelser, hvor tandlægen selv sætter prisen, og sygesikringens almindelige tilskud rører i praksis ikke ved nogen af dem. Hvordan de frie priser hænger sammen med de faste, og hvordan du sammenligner to overslag, står i frie priser og tandlægens prisliste.

Det betyder også, at to overslag på samme hul kan pege i hver sin retning af grunde, der ikke har med din mund at gøre. Spørg derfor altid, hvorfor klinikken anbefaler den løsning, den gør, og hvad der skulle til, før den ville anbefale den anden.

Der findes dog undtagelser. Tandlægeforeningen nævner blandt andet særlige tilskud til tandproteser efter ulykker og særlige ordninger ved visse sjældne sygdomme og efter strålebehandling mod hoved og hals. Skete tandtabet ved en ulykke, så undersøg, om en ulykkesforsikring eller en arbejdsskadesag kan komme på tale, og gør det, før tanden bliver erstattet. Har du en privat sundhedsforsikring, så få planen forhåndsgodkendt. Ingen af de ordninger dækker behandling i Tyrkiet, og det skal med i regnestykket, hvis du overvejer at rejse.

Oplysningerne, der gør en vurdering mulig

Skal nogen kunne sige, hvilken løsning der passer til dit hul, skal vedkommende have mere end et billede af smilet. Dette er grundlaget, en tandlæge vil bede om, uanset om vurderingen foregår i Danmark eller et andet sted:

1. et nyt røntgenbillede af hullet og nabotænderne, og CBCT, hvis implantat er på tale
2. hvor længe tanden har været væk, og hvorfor den forsvandt
3. hvilke fyldninger, kroner eller rodbehandlinger nabotænderne har
4. om du har haft paradentose, og om du ryger eller bruger snus
5. om du skærer tænder, eller har fået at vide, at du gør
6. hvor mange rejser du realistisk har tid til det næste år

Med de oplysninger bliver samtalen konkret. Skal nabotænderne alligevel have kroner, er der knogle nok, og hvor mange ture har du tid til? De tre svar peger oftest tydeligt i én retning.