Medicinen, du får med hjem fra Tyrkiet
Antibiotika, smertestillende og en recept, som et dansk apotek ikke kan indløse. Hvad du skal bede om i receptionen, og hvad din egen læge har brug for.
Fagligt gennemgået af tandlæge Yiğit BalSkrevet i Tyrkiet af en tandlæge. Klinikle er en klinikoversigt og ikke selv en klinik – ingen praksis betaler for at stå her, og vi udfører ikke behandling. Hvor en side stiller Tyrkiet op mod behandling i Danmark, bør du læse den med det i baghovedet.
Sidst opdateret:

En recept skrevet af en tandlæge i Tyrkiet kan ikke indløses på et dansk apotek. Det er den enkle regel, som de fleste først opdager, den dag kuren slipper op en dag for tidligt, eller en æske bliver væk i lufthavnen. Resten af siden handler om at gøre den regel uskadelig, mens du stadig står i klinikkens reception og har nogen foran dig, der kan svare.
Posen, og det papir der skal følge med
Efter kirurgi i munden får de fleste en antibiotikakur og et smertestillende middel med hjem, somme tider også en antiseptisk mundskyllevæske. Nogle får desuden noget betændelsesdæmpende eller binyrebarkhormon i en kort periode.
Problemet er sjældent, hvad der ligger i posen. Det er, at du ikke ved, hvad det er. Medicin sælges under forskellige handelsnavne i forskellige lande, og et tyrkisk navn på en æske siger ikke en dansk læge eller farmaceut noget som helst. Det, der tæller, er det aktive stof, altså det kemiske navn, der er det samme overalt.
Bed om følgende på skrift, med latinske bogstaver, før du går:
- det aktive stof i hvert præparat, ikke kun handelsnavnet
- styrke, og hvor mange gange i døgnet det skal tages
- hvor mange dage kuren varer, og fra hvilken dato
- hvad hvert præparat er givet imod
- navn og kontaktoplysninger på den tandlæge, der har ordineret det
Arket hører til i den samme mappe som journalen og implantatpasset. Skal nogen i Danmark hjælpe dig senere, er det forskellen på en afklaring, der tager fem minutter, og en, der tager to uger med mails frem og tilbage.
Apoteket herhjemme og den tyrkiske recept
Danske apoteker kan ekspedere recepter fra læger og tandlæger i andre EU- og EØS-lande. Tyrkiet hører ikke til den gruppe, og en tyrkisk recept er altså ikke noget, du kan lægge på disken og få udleveret en pakning på.
Det mærkes ikke den første uge, mens du har det med, du fik. Det mærkes, når kuren slipper op, når en æske forsvinder, eller når det viser sig, at du har brug for mere, end der lå i posen.
Vejen er da din egen læge, eller lægevagten uden for åbningstid; i Region Hovedstaden ringer du 1813. En dansk læge ordinerer på sit eget faglige grundlag efter at have vurderet dig. Vedkommende fornyer altså ikke den tyrkiske recept, men træffer en selvstændig beslutning og har brug for oplysningerne på arket for at kunne gøre det.
Du kan gøre lægens arbejde lettere med en kort besked via e-konsultation, skrevet med dine egne oplysninger, for eksempel: »Jeg fik trukket to tænder og sat implantater i Tyrkiet for seks dage siden og fik antibiotika og smertestillende med hjem. Listen med aktive stoffer er vedlagt. Kuren slipper op i overmorgen, og kinden er stadig hævet. Kan jeg få en tid, eller skal jeg kontakte en tandlæge først?« Det sidste spørgsmål er ikke for syns skyld. Nogle ting hører hos tandlægen og ikke hos lægen, og det sparer dig for en omvej at få det afklaret med det samme.
Hvad du må have med over grænsen
Reglerne for at tage medicin med ind i Danmark blev lagt om pr. 1. januar 2026. Ifølge Lægemiddelstyrelsen må du som privatperson tage medicin til eget brug med hjem, hvis den er lovligt købt i det land, du købte den i. Antibiotika fra et land uden for EU og EØS må kun tages med ved indrejse, ikke sendes med posten, og højst svarende til tre måneders behandling. For medicin med euforiserende stoffer er grænsen 30 dages behandling, og recepten skal med. Du skal kunne dokumentere, at medicinen er til dig, og at den er solgt lovligt i det land, du købte den i.
For en almindelig antibiotikakur og en pakke smertestillende er det uproblematisk. Det bliver først et spørgsmål, hvis nogen vil sende dig af sted med et større lager, eller hvis du får tilbudt et stærkt smertestillende middel med hjem. Reglerne ændrer sig, så slå dit konkrete præparat op hos Lægemiddelstyrelsen, før du pakker.
Tre vaner fjerner det meste af besværet:
- Lad medicinen blive i den originale pakning med etiketten på.
- Hav recepten eller journalen fra klinikken med, så det kan ses, at medicinen er ordineret til dig.
- Læg det i håndbagagen og ikke i kufferten, der måske kommer et døgn efter dig.
Når de smertestillende slipper op før smerterne
Et normalt forløb går én vej: ubehaget topper de første døgn og aftager derefter. Hævelsens normale kurve dag for dag er forudsigelig nok til at bruge som målestok. Har du stadig brug for smertestillende, efter kuren fra klinikken er brugt op, er det i sig selv en oplysning, der skal tages alvorligt, og ikke kun et spørgsmål om at skaffe flere piller.
Smerter, der tager til fra tredje eller fjerde døgn i stedet for at aftage, hævelse, der vokser igen efter at være faldet, feber eller dårlig smag fra operationsstedet er tegn på, at nogen skal kigge i munden. Send gerne klinikken en besked samtidig, men vent ikke på svaret, før du søger hjælp her. Rækkefølgen for, hvem du ringer til først efter hjemkomst, er værd at have læst, før du får brug for den.
Håndkøbsmedicin kan du købe på ethvert dansk apotek. Om den kan kombineres med det, du har fået fra klinikken, er til gengæld et spørgsmål til farmaceuten eller din læge. To præparater med samme aktive stof under to forskellige navne er en klassisk fælde, når det ene navn er tyrkisk.
Antibiotikakuren: gør den færdig, og sig det videre
Er du sat på en antibiotikakur, tager du den, som den er ordineret, også selvom hævelsen giver sig efter tre dage. Tabletter, der bliver tilovers, hører ikke hjemme i skuffen til næste gang, noget værker; aflever dem på apoteket.
Udslæt, kraftig diarré eller hævelse i ansigt og læber skal vurderes samme dag. Får du svært ved at trække vejret, ringer du 1-1-2 med det samme og tager ikke selv af sted.
Der er også en grund til, at dit danske sundhedsvæsen gerne vil vide, at du er blevet behandlet i udlandet. Sundhedsstyrelsens vejledning om MRSA regner behandling på et hospital eller en klinik uden for Norden og Holland inden for de seneste seks måneder som en risikosituation, hvis opholdet varede over et døgn, eller der blev lavet et invasivt indgreb. Kirurgi i munden hører til den sidste slags. Nævn derfor behandlingsrejsen, hvis du bliver indlagt eller skal opereres inden for det halve år, så personalet kan vurdere, om du skal testes.
Det, din egen læge skal have
Din læge ved ikke, at du har været i Tyrkiet. Medicin udleveret på et tyrkisk apotek står ikke på dit Fælles Medicinkort, og det hul kan kun du lukke. Det tager ét opkald og én mail.
Send eller medbring:
- journalen fra klinikken med, hvad der er lavet, og hvornår
- listen over aktive stoffer, styrker og varighed
- oplysning om implantatsystem og materialer, hvis det er relevant
- din egen faste medicinliste, så lægen kan se efter uheldige kombinationer
Det sidste punkt vejer mere, end det ser ud til. Tager du fast blodfortyndende medicin, knoglemedicin eller immundæmpende behandling, kan et nyt præparat spille ind på den, og omvendt. Hvordan du trækker en komplet liste ud af medicinkortet, står trin for trin i fast medicin, der ændrer behandlingsplanen.
Når arket er afleveret, lægger du kopien sammen med resten af papirerne fra rejsen. Det er den samme mappe, tandlægen skal bruge ved opfølgningen herhjemme.
Denne side er generel information, ikke en behandlingsanbefaling. Resultatet varierer fra person til person, og om en behandling passer til dig, kan først afgøres efter klinisk undersøgelse og røntgen hos en autoriseret tandlæge.
Læs også
Fortæl os, hvad du har brug for
Tre felter, ikke mere. Du får svar fra en tandlæge i Tyrkiet – ingen salgssamtale, og du behøver ikke sende e-mail eller billeder.