Facader uden slibning eller klassiske facader

Hvor en facade uden slibning passer naturligt

1. Små sidefortænder. Nogle er anlagt mindre end normalt, og formen skal bygges op. Det er præcis det, en facade uden slibning gør.
2. Mellemrum mellem fortænderne. Hullet lukkes med porcelæn, og der er ikke behov for at fjerne noget.
3. Slidte kanter eller tænder, der står lidt tilbage. Den ekstra tykkelse retter profilen op.
4. En let farveforskel. Når det handler om nuance og ikke om en mørk tand.

Nogle af de samme små rettelser kan også laves med tandfarvet plastmateriale direkte på tanden. Det holder ikke lige så længe som porcelæn og skal vedligeholdes, men det kræver ingen slibning og kan laves på et enkelt besøg.

Hvor den klassiske facade er det sikre valg

Står tænderne skråt frem eller er de drejet, er en tanke om ingen slibning oftest en dårlig idé. Porcelænet kommer oven i en tand, der allerede står for langt fremme, og resultatet er et smil, der ser pustet op ud, med en kant ved tandkødet, der er svær at holde ren.

Det samme gælder tænder, der er blevet mørke efter en rodbehandling eller af medicin, og fortænder med store gamle fyldninger, der alligevel skal skiftes. Her giver en tynd slibning plads til et lag, der dækker og holder. Det afgørende er, at slibningen så vidt muligt bliver i emaljen, fordi bindingen er stærkest dér.

Står tænderne meget skævt, er facader måske slet ikke det første spørgsmål. Så kan det være bedre at flytte tænderne på plads med tandregulering først og bagefter se, hvad der overhovedet er brug for.

Løftet om ingen slibning, og hvor det holder op

Selv i de rigtige tilfælde er »helt uden at røre tanden« sjældent helt præcist. En kant bliver ofte blødt afrundet, eller et kontaktpunkt justeres en smule. Det er små indgreb og ikke et problem, men det er godt at vide på forhånd.

Det egentlige problem opstår, når metoden tilbydes alle, uanset hvordan tænderne står. Får du tilbudt facader uden slibning, er det et fair spørgsmål at stille: hvorfor passer netop mine tænder til den metode? Et godt svar handler om dine tænders stilling, størrelse og farve. Et svar, der handler om, at patienter generelt foretrækker det, er ikke et svar på dit spørgsmål.

Kan man gå tilbage?

Med en facade uden slibning er der mere at vende tilbage til, fordi emaljen stort set er bevaret. Men facaden er limet fast, og den kommer kun af igen ved at blive slebet væk. Undervejs kan en smule emalje forsvinde, og ingen kan love, at tanden bliver nøjagtig, som den var.

Ved en klassisk facade er spørgsmålet enklere: det, der er slebet af, kommer ikke tilbage. Tanden vil fra da af altid have brug for en facade eller en anden restaurering. Det betyder ikke, at klassiske facader er et dårligt valg, men beslutningen bør tages med den viden.

Skulle en facade senere løsne sig, af den ene eller den anden type, er fremgangsmåden den samme, og den står på siden om, hvad du gør, når en facade er faldet af.

Prøvesmilet viser svaret

Det skridt, der tydeligst viser, hvilken metode der passer til din mund, er at se designet på dine egne tænder. Et prøvesmil lægger materiale oven på tænderne, præcis som en facade uden slibning ville gøre. Ser det naturligt ud, er en plan med ingen eller meget lidt slibning realistisk. Ser det tykt og fremstående ud, er det et tegn på, at der skal slibes.

Det er stadig tandlægen, der vælger metoden, efter at have set prøvesmilet, farven og bidet samlet. Men du kan selv se det meste af begrundelsen, hvis du ved, hvad du kigger efter, og det står på siden om prøvesmilet før facaderne. Er der allerede sorte trekanter mellem tænderne ved tandkødet, er det en helt anden sag, som facader ikke altid kan løse – den er beskrevet på siden om sorte trekanter.