Hollywood smile, blegning og farven på nye tænder

Blegning alene og reglerne for den

Er dine tænder sunde, og er det kun farven, der generer dig, er blegning det mindst indgribende svar. Intet bliver fjernet, og det kan gentages. I Danmark og resten af EU er blegning dog omfattet af strammere regler, end mange forventer:

1. De stærkere blegemidler må kun sælges til tandlæger. Midler i håndkøb skal ligge under en lav grænse, og ifølge Tandlægeforeningen er de så ikke stærke nok til at blege tænder.
2. Første behandling i et forløb skal foretages af tandlægen eller under tandlægens direkte opsyn; derefter kan du få midlet med hjem og gøre forløbet færdigt efter tandlægens anvisning. Det må aldrig ske hos frisør eller kosmetolog.
3. Tænder og mund skal undersøges først, så huller og utætte fyldninger er set.
4. Er du under 18 år, må du ikke bleges med de stærkere midler.
5. Tandlægen skal føre journal over blegningen. Tandlægeforeningens faktaark fra 2021 nævner desuden en betænkningstid på mindst to dage og et foto til journalen før og efter blegningen.

Fyldninger, kroner og facader i de synlige tænder beholder deres gamle farve og kan fremstå mørkere bagefter. Mange får ømme tænder eller isninger under forløbet, hvilket oftest går over igen. Sygesikringen giver ikke tilskud til blegning, heller ikke hos en dansk tandlæge.

De danske regler følger ikke med over grænsen, og hvad der gælder for blegning i Tyrkiet, har vi ikke kunnet efterprøve. Spørg derfor selv, før du sætter dig i stolen:

• Hvilket middel bruges, og hvem lægger det på?
• Bliver tænder og gamle fyldninger undersøgt, inden der bleges?
• Hvad sker der med de fyldninger og kroner, der ikke bleger med?

Blegning først, keramik bagefter

Skal nogle af dine egne tænder bleges, hører det hjemme i starten af planen, for kommer idéen først på næstsidste behandlingsdag, er de nye tænders farve allerede valgt ud fra de gamle.

De nye tænder skal matche dem ved siden af, så nabotænderne skal have deres endelige farve, når valget træffes. Bliver dine egne tænder lysere bagefter, ender kronen som den mørkeste flade i smilet.

Mindre kendt er, at farven lige efter en blegning er ustabil og går lidt tilbage, og at bindingen mellem tand og limet keramik er svagere i en periode. Det er almindeligt med en pause på nogle uger mellem blegning og alt, der skal limes eller cementeres. Pausen er let at planlægge hjemmefra og næsten umulig at klemme ind i et kort ophold, så den skal stå i den skriftlige behandlingsplan, før datoerne ligger fast.

Dine egne tænder mørkner gradvist gennem livet, fordi emaljen bliver tyndere, og kaffe, te og rødvin sætter sig. Keramikken ser derimod stort set uændret ud om ti år. Forskellen mellem det nye arbejde og dine egne tænder bliver tydeligere med årene: får du to kroner på fortænderne, passer farverne i dag, men glider langsomt fra hinanden. Behandles hele det synlige smil, undgår du den grænse, men så er mange tænder blevet rørt for at nå dertil. Den afvejning skal du tage bevidst, og spørgsmålet om hvornår en krone er nødvendig kommer før. Vælger du en farve, der er lysere end dine egne tænder, låser du dig i øvrigt fast: så skal resten bleges for at følge med eller behandles.

Sådan bliver farven sat i stolen

Farven vælges på få minutter, og det er den del af forløbet, du ser hver dag i spejlet bagefter.

Tandlægen holder en farveskala, en vifte af prøver i keramik eller plast, op ved tanden, og den prøve, der ligner tanden mest, giver en kode, fx A2 eller B1, som teknikeren arbejder ud fra. Mange tager desuden fotos med farveprøven holdt op ved tanden, så laboratoriet ser hele sammenhængen.

Lyset over stolen er koldt og snyder øjet. Tænderne tørrer ud og bliver lysere, jo længere munden står åben. Og teknikeren bygger farven op i hånden ud fra koden, så en meget opak zirkonia kan virke flad selv med den rigtige kode; det hænger sammen med valget mellem zirkonia, E-max eller metalkeramik. Bed derfor om, at farven vælges i starten af timen og ved et vindue, og om at teknikeren selv ser dig.

Bed så vidt muligt om at se form og farve i midlertidige kroner eller et prøvesmil, før kronerne cementeres. Så kan du gå ud i dagslys og spørge én, der kender dig.

Få farvekoden skrevet i journalen sammen med materialet og laboratoriets navn. Knækker én krone om fem år, kan en tandlæge i Danmark lave en ny, der passer ind i rækken.

Vil du have det på skrift, før du rejser, kan beskeden til klinikken lyde sådan:

Jeg vil gerne vide, hvornår farven på kronerne bliver valgt, og om det sker i dagslys. Skal nogle af mine egne tænder bleges først, og hvor lang pause er der så før limningen? Kan jeg se en midlertidig prøve, før kronerne sættes fast? Og vil I skrive farvekode, materiale og laboratorium i den journal, jeg får med hjem?

Én enkelt fortand er den sværeste opgave

Det lyder paradoksalt, men en krone på én fortand er sværere at ramme farvemæssigt end tolv kroner i træk. Står den nye tand ved siden af sin egen tvilling, sammenligner øjet dem direkte, og selv en lille forskel i lysstyrke bliver tydelig. Tolv nye tænder skal kun ligne hinanden.

Mange tandteknikere laver derfor en enkelt fortand i flere trin: kronen prøves, farven vurderes i dagslys, og den går tilbage til laboratoriet for en justering. Det passer dårligt med et ophold på få dage.

Er det din situation, så spørg på forhånd:

• Kan kronen prøves, før den bliver færdig, og er der tid til en justering?
• Ser teknikeren dig selv, eller arbejder vedkommende ud fra fotos?
• Bliver kronen lavet om, før du rejser, hvis farven ikke passer ved prøven?

Svaret kan være, at en enkelt fortand hellere skal laves der, hvor du bor, eller at opholdet skal være længere. Begge dele er bedre at vide, før billetten er købt.

Når hvidt bliver for hvidt

Der er et ord for de resultater, folk ikke genkender i spejlet: »hestetænder«. Oftest skyldes det tænder, der er bygget for store og for lange til ansigtet, kombineret med et farvevalg helt ude i kanten af skalaen.

Hos mennesker med lys hud og lyse øjne virker en meget hvid tandrække ekstra skarp.

En tand ser ægte ud, fordi den ikke er ensfarvet: kanten er lidt gennemskinnelig, halsen ved tandkødet en anelse mere gul, og overfladen bryder lyset ujævnt. Fjernes den variation, ligner rækken en tegning af tænder.

Billederne i reklamerne er ganske vist overbevisende, men lyset er valgt for at vise resultatet frem, og mange er redigeret. Det billede, der kan bruges til noget, er det, du selv tager med prøvesmilet i munden.

Tag et foto af prøven i dagslys, og send det hjem til én, der ser dig til hverdag; vedkommende opdager en for lys nuance hurtigere end spejlet i klinikken.

Spørgsmål om Hollywood smile og blegning

Hvad er et Hollywood smile?

En betegnelse for et resultat: lyse, symmetriske fortænder med ens længde. Planen afslører metoden, for den skal nævne hver tand, behandlingen og materialet. Mangler det, så spørg, hvor meget der slibes af hver tand, og om nogle af dem ender som kroner.

Kan man blege kroner og facader?

Nej. Blegemidler virker kun på selve tandvævet, emalje og tandben, også indefra i en rodbehandlet tand, mens porcelæn, zirkonia og plast ikke skifter farve. Er en krone eller porcelænsfacade blevet for mørk i forhold til nabotænderne, må den laves om; en plastfacade kan nogle gange poleres eller lappes. Skal du både bleges og have nyt arbejde, kommer blegningen først.

Må man blege tænderne, hvis man er under 18?

Ikke med de stærkere midler. I Danmark og resten af EU må de kun bruges på personer over 18 år, og midlerne i håndkøb er for svage til at gøre en reel forskel. Er en ung persons tænder misfarvede, kan tandlægen se, om farven skyldes en skade, en gammel fyldning eller noget helt tredje.

Fra blegning til krone: hvad passer til det, du ønsker?

Jo længere ned i tabellen du kommer, desto mere af dine egne tænder bliver slebet væk. Find linjen, der beskriver dit ønske, og spørg, hvorfor en plan eventuelt foreslår en linje længere nede.

Kilder

• Miljøstyrelsen: Tandblegning – regler for tandblegeprodukter (notat, 2015)
• Den Europæiske Union: Forordning (EF) nr. 1223/2009 om kosmetiske produkter, bilag III, som ændret ved direktiv 2011/84/EU (2011)
• Tandlægeforeningen: Fakta om blegning (2021)
• Borger.dk: Tandlæger (2026)