Klinikle
Når det går galt

MRSA-test efter tandbehandling i udlandet

Sundhedsstyrelsens regel går på seks måneder, Norden og Holland, over et døgn eller invasive indgreb. Hvad det betyder efter en tandlægestol i Tyrkiet.

Fagligt gennemgået af tandlæge Yiğit Bal

Skrevet i Tyrkiet af en tandlæge. Klinikle er en klinikoversigt og ikke selv en klinik – ingen praksis betaler for at stå her, og vi udfører ikke behandling. Hvor en side stiller Tyrkiet op mod behandling i Danmark, bør du læse den med det i baghovedet.

Sidst opdateret:

An empty weekly pill organiser on a windowsill

»Har du været indlagt eller behandlet på et hospital eller en klinik i udlandet inden for det sidste halve år?« Spørgsmålet kommer sjældent fra tandlægen. Det kommer fra en sygeplejerske ved indskrivningen, måske måneder senere, når du skal ind for noget helt andet. Svaret afgør, om du bliver podet for MRSA, før du kommer ind på afdelingen.

Det er en dansk regel om at forebygge smitte med resistente bakterier, og den gælder uanset, hvor godt behandlingen gik. Men den rammer ikke alle, der har siddet i en tandlægestol i Tyrkiet, og netop dét bliver ofte blandet sammen.

Hvad reglen siger

Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA opregner en række risikosituationer, hvor man skal podes. Den, der vedrører udlandet, lyder i praksis sådan: du har inden for de seneste seks måneder været behandlet på et hospital eller en klinik uden for Norden og Holland, og enten har opholdet varet over 24 timer, eller du har haft invasive indgreb. Lægehåndbogen på sundhed.dk nævner som eksempler dræn, kateter og dialyse, mens indsprøjtninger, almindelig blodprøvetagning og et almindeligt venekateter i armen ikke tæller med.

Tre ting i den sætning er afgørende for dig.

Tidsgrænsen er seks måneder. Den løber fra behandlingen, ikke fra den dag, du landede i Billund. Er der gået mere end et halvt år, er du uden for kriteriet på dette punkt.

Grænsen går ved Norden og Holland, ikke ved EU. Behandling i Sverige udløser ingenting. Behandling i Tyrkiet kan gøre det, men det kan behandling i Polen eller Ungarn også. Reglen skelner ikke mellem dem, og den bruges derfor dårligt som argument for eller imod et bestemt land.

Det skal være mere end et almindeligt klinikbesøg. Et forløb på en tandklinik, hvor du går hjem til hotellet om eftermiddagen, er ikke et ophold over 24 timer. Om et kirurgisk indgreb i munden, som implantater eller knogleopbygning, regnes for et invasivt indgreb i vejledningens forstand, er ikke noget, du selv skal afgøre. Det gør afdelingen.

Er du til gengæld blevet indlagt på et tyrkisk hospital, for eksempel på grund af en infektion efter behandlingen, er du klart inden for reglen. Afdelingen kan i så fald også vælge at isolere dig, indtil prøvesvaret foreligger; spørg, hvad deres egen instruks siger.

Hvorfor du alligevel skal sige det

Det enkle råd: nævn tandbehandlingen i udlandet, når du bliver spurgt, og også når du ikke bliver det. Sig, hvad der blev lavet, hvornår, og om du var indlagt. Så kan personalet vurdere, om du hører under risikosituationen, og du slipper for at gætte.

Det, de har brug for, fylder fire linjer:

  • landet og byen, og om det var en klinik eller et hospital;
  • datoerne for behandlingen, ikke kun måneden;
  • hvad der blev gjort, for eksempel implantater i underkæben eller knogleopbygning;
  • om du var indlagt, fik drop, eller havde et dræn efter indgrebet.

Har du det skrevet ned, tager samtalen et minut. Mangler du datoerne, står de på fakturaen eller i den behandlingsplan, klinikken sendte dig, og ellers kan klinikken finde dem i journalen på en enkelt mail.

Skal du ind til noget planlagt – en operation, en fødsel, en udredning – så nævn det i god tid, gerne allerede til din egen læge eller ved forundersøgelsen. Bliver podningen taget sent, kan det i værste fald forsinke forløbet, hvis afdelingen vil have svaret, før du lægges ind. Det er sjældent dramatisk, men det er unødvendigt.

Arbejder du selv i sundhedsvæsenet, gælder der egne retningslinjer for personale, og de kan være strammere end dem for patienter. Spørg din arbejdsgiver før afrejse. Det er ét opkald, og det fjerner en hel kategori af overraskelser, når du møder ind efter ferien.

Sådan foregår podningen

Prøven er udramatisk. Der tages podninger med en vatpind, typisk fra næse, svælg og mellemkød, og fra eventuelle sår. Det gør ikke ondt, og svaret kommer efter nogle dage. De allerfleste får et negativt svar og hører aldrig mere om det.

Du skal normalt ikke selv bestille en test i blinde. Vejen går gennem din egen læge eller gennem det hospital, der skal lægge dig ind. Kommer du akut ind, tages prøven ved indlæggelsen, og afdelingen håndterer det dér.

Hvis prøven er positiv

Først det vigtigste: at bære MRSA er ikke det samme som at være syg. Hos raske mennesker sidder bakterien typisk i næsen eller på huden uden at give symptomer. Det handler om at undgå spredning i sundhedsvæsenet og til sårbare mennesker omkring dig.

Du bliver ikke nægtet behandling. Hospitalet følger sine rutiner, som kan betyde enestue og ekstra værnemidler hos personalet, og du får tilbudt en behandling for at blive fri af bakterien, efterfulgt af nye prøver. Ofte bliver husstanden også inddraget. Det forløb styres af din læge, og det kræver tålmodighed mere end noget andet.

Et positivt fund siger i øvrigt ikke, hvor bakterien kom fra. MRSA findes også i Danmark, blandt andet i forbindelse med svinebesætninger. Podningen fanger, at du hører til en risikogruppe; den sporer ikke smitten tilbage til en bestemt stol.

Den ene ting, du skal skrive ned

Behandlingsdatoen. Om fem måneder sidder du måske over for en sygeplejerske, der spørger, hvornår præcis du blev behandlet i udlandet, og »sidste forår, tror jeg« er et dårligere svar end en dato. Læg den i telefonens noter sammen med resten af papirerne fra klinikken – røntgenbilleder, implantatoplysninger og navnene på den medicin, du fik, som beskrevet i medicinen du får med hjem fra Tyrkiet.

Står du allerede i kø til en planlagt operation, er gravid eller har en kronisk sygdom med hyppige indlæggelser, så tal med din læge, før du bestiller rejsen; det samme gælder de andre forhold under fast medicin, der ændrer planen. Og vil du vide, hvem der tager over herhjemme, hvis noget andet end podningen bliver et problem, står det i når tandbehandling i Tyrkiet går galt.

Denne side er generel information, ikke en behandlingsanbefaling. Resultatet varierer fra person til person, og om en behandling passer til dig, kan først afgøres efter klinisk undersøgelse og røntgen hos en autoriseret tandlæge.

Læs også

Fortæl os, hvad du har brug for

Tre felter, ikke mere. Du får svar fra en tandlæge i Tyrkiet – ingen salgssamtale, og du behøver ikke sende e-mail eller billeder.

Vi svarer i tyrkisk arbejdstid, som regel inden for en time. Dette er ikke et behandlingstilbud; om en behandling passer til dig, kan først afgøres efter undersøgelse og røntgen.