Sådan tjekker du tandlægens uddannelse

Hvordan en tyrkisk tandlægeuddannelse er bygget op

Tandlægeuddannelsen i Tyrkiet er en femårig universitetsuddannelse ved et diş hekimliği fakültesi, et tandlægefakultet. Den færdige kandidat hedder diş hekimi og må arbejde som almen tandlæge.

Specialisering kommer oveni. Man kommer ind via en national optagelsesprøve (DUS) og tager derefter flere års uddannelse på et universitet med eget eksamensbevis. De ni tyrkiske specialer er kæbekirurgi, kæberadiologi, endodonti, ortodonti, børnetandpleje, parodontologi, protetik, restaurativ tandbehandling og oral patologi.

For at praktisere skal tandlægen desuden være medlem af det lokale tandlægekammer, dişhekimleri odası, som hører under Türk Dişhekimleri Birliği. Er uddannelsen taget uden for Tyrkiet, skal eksamensbeviset godkendes gennem det tyrkiske råd for videregående uddannelse, YÖK.

Specialist betyder ikke det samme i de to lande

Her ligger en fælde, som danske patienter ofte falder i. Danmark anerkender kun to tandlægespecialer: ortodonti (tandregulering) og tand-, mund- og kæbekirurgi. Møder du en dansk specialtandlæge, er det altså en af de to.

Tyrkiet har flere specialer, og derfor møder du titler, der ikke findes som specialtitel herhjemme, for eksempel specialist i parodontologi eller protetik. Det er ikke oppustede titler, hvis der ligger et specialeksamensbevis bag. Men titlen siger ikke noget, du kan slå op i Danmark, og en dansk tandlæge kan ikke oversætte den for dig uden papiret.

Omvendt er almen tandlæge ikke et lavere niveau. Mange almene tandlæger har lang erfaring med implantater eller protetik, og en specialistgrad er i sig selv ingen garanti. Den bliver mest relevant ved store forløb: flere implantater, knogleopbygning, en hel kæbe, eller når du samtidig har paradentose, der skal være under kontrol først.

Spørg også, om tandlægen er fast på klinikken eller kommer ind til bestemte indgreb. I Tyrkiet er det almindeligt, at en kirurg arbejder på flere klinikker. Det er ikke et problem i sig selv, men så er det den persons navn, du skal have, og ikke navnet på klinikkens faste tandlæge.

Et bedre spørgsmål end »er du specialist?« er i øvrigt: hvor mange indgreb af den her type laver du om ugen, og hvem laver kronerne bagefter? Det kan en tandlæge svare konkret på.

Det, der ikke siger noget om kompetence

En del af det, der vises frem som dokumentation, svarer på et andet spørgsmål end det, du stillede.

Intet af det er nødvendigvis uærligt. Det besvarer bare ikke spørgsmålet. Anmeldelser hører til samme kategori; hvordan du læser dem, står i sådan læser du Trustpilot og patienthistorier.

Den mail, du kan sende

Kopiér listen, og bed om svar på mail, så du har det samlet:

• Hvad hedder tandlægen, der udfører kirurgien, med fulde navn?
• Hvem fremstiller og sætter kronerne eller protesen?
• Hvilket universitet er tandlægen uddannet fra, og hvilket år?
• Har tandlægen et speciale, i hvilket fag og fra hvilket universitet?
• Hvilket lokalt tandlægekammer er tandlægen medlem af?
• Kan jeg få en kopi af eksamensbeviserne?
• Kan jeg tale med tandlægen, før jeg beslutter mig?

Beviserne vil typisk være på tyrkisk, og du behøver ikke kunne læse dem ord for ord. Fire ting er nok at holde op mod resten: personens navn, universitetets navn, ordene Diş Hekimliği Fakültesi og årstallet. Et speciale står på et særskilt bevis, hvor fagets tyrkiske navn fremgår, for eksempel Ortodonti, Periodontoloji eller Protetik Diş Tedavisi. Til det formål er en oversættelsesapp på telefonen rigeligt; du skal ikke bruge beviset juridisk, kun se, at tingene hænger sammen.

Når svarene kommer, gør du selv tre ting. Tjek, at universitetet findes og har et tandlægefakultet. Skriv til det oplyste kammer, og spørg, om personen er registreret medlem; de fleste kamre har en engelsk kontaktadresse, og ellers kan en simpel mail på engelsk sagtens forstås. Og se efter, at navnet på eksamensbeviset er det samme som i behandlingsplanen.

Klinikkens egen tilladelse er en anden øvelse med andre papirer, og den står i sådan kontrollerer du en klinik hjemmefra. Skal samtalen foregå på dansk, er det et spørgsmål, der bør afklares lige så tidligt: dansktalende personale på klinikken.

Lad navnet følge med hele vejen

Kontrollen er ikke færdig, når du har et eksamensbevis i indbakken. Den er færdig, når navnet står i de papirer, der beskriver din behandling: planen, samtykkeerklæringen, journaludskriften og operationsbeskrivelsen, hvis der bliver opereret.

Det er de samme papirer, din tandlæge herhjemme skal bruge for at forstå, hvad der sidder i munden, sammen med røntgenbilleder som filer og implantatpas med fabrikat og type. Bed om det hele, mens du stadig er der; hvem der følger op, når du er hjemme igen, afhænger nemlig af den bunke.

Skifter behandleren undervejs, så bed om, at det bliver noteret. Det sker på alle klinikker, i Aarhus lige så vel som i Antalya. Det usædvanlige er kun, hvis du ikke får det at vide.

Hvis klinikken ikke vil oplyse navnet

Nogle klinikker svarer, at tandlægen fordeles efter ankomst. Det kan være en ærlig beskrivelse af en stor klinik med vagtplaner.

For dig er det alligevel et problem. Du har krav på at vide, hvem der behandler dig, og du kan bede om, at navnet bekræftes senest, når planen underskrives. Vil klinikken ikke oplyse det på noget tidspunkt før afrejse, er det ikke et bevis på, at noget er galt. Men du har mistet muligheden for at kontrollere den ene ting, der betyder mest.