Når planen vokser, efter du er landet

Kendetegnene på en fagligt begrundet ændring

Der findes en ret enkel prøve, og den handler ikke om, hvor mange tænder der kommer til. Den handler om begrundelsens form. En ændring, der holder fagligt, kendes på, at den

• gælder én bestemt tand, angivet med tandnummer, frem for »fortænderne«
• vises på et billede, du selv får at se, med en markering af fundet
• beskrives som et fund: en fraktur, caries under en gammel fyldning, en opklaring ved rodspidsen, tabt knoglefæste
• kan tåle, at du sover på den til næste dag
• kommer skriftligt, som en ny samlet plan, og ikke som et mundtligt tillæg til den gamle
• af og til går begge veje, så noget også fjernes fra listen efter undersøgelsen

Det sidste punkt er den bedste enkeltindikator, du har. En revision, der kun vokser, hver gang, hos hver patient, er et forhandlingsudspil.

Omvendt er begrundelser om helhedsindtryk, symmetri, at det bliver pænere, at alt hellere må tages i én omgang, når du nu er her, eller at du slipper for at komme igen, argumenter for en pakke. De er ikke fund i din mund.

Det, du kan sige nej til, uden at resten falder sammen

Mange tror, at et nej vælter hele opholdet. Det gør det sjældent. Disse punkter kan tages ud af en plan, uden at resten mister sammenhængen:

Raske tænder, der kommer med for farvens skyld. Alternativet er en lille farveforskel, og at du beholder emaljen. Hvor meget tand en krone koster, står i tandkroner: hvornår de er nødvendige, og hvorfor farven er svær at gøre om bagefter, står i farven på de nye tænder.

En bro hen over en tand, der ikke fejler noget. En rask tand, der slibes ned for at bære en bro, er en tand, der bagefter altid skal have en krone. Spørg, om et implantat eller en kortere konstruktion er overvejet.

Udtrækning af tænder, der ikke behøver at ske nu. En trukket tand kommer ikke igen, og den efterlader et knogleproblem, som tager måneder at reparere. Er begrundelsen, at planen bliver enklere, er det ikke din begrundelse.

Rodbehandling af tænder uden symptomer og uden fund. Mange siger ja til den uden at vide, hvad den indebærer; baggrunden står i rodbehandling: hvornår den er nødvendig.

Et andet materiale, besluttet samme dag. Materialevalg hører til i planlægningen, med argumenter for hver tand. Hvad navnene dækker, står i zirkonia, E-max eller metalkeramik.

Og så forbeholdet: nogle gange er udvidelsen rigtig, og et nej koster dig en ny rejse senere. Pointen er ikke at afvise alt. Pointen er, at et ja givet under bedøvelse på dag ét er en anden slags ja end det, du giver efter et døgn med planen foran dig.

Sætninger, du kan bruge i stolen

Situationen er indrettet sådan, at du ikke har ordene parat. Så hav dem med hjemmefra. Ingen af dem er uhøflige, og alle er helt almindelige i en dansk tandlægestol:

• »Jeg vil gerne se det billede, der viser det, tand for tand.«
• »Lad os lave det, vi aftalte, i dag og tage resten som en særskilt beslutning i morgen.«
• »Send mig den nye plan skriftligt med tandnumre, så læser jeg den, før jeg svarer.«
• »Jeg ønsker ikke at få behandlet tænder uden fund. Jeg tager farveforskellen.«
• »Jeg har brug for en pause. Må jeg få servietten af?«

Reaktionen er i sig selv en oplysning. En klinik, der henter billederne frem og forklarer tand for tand, har givet dig et godt svar. En klinik, der forklarer, at tilbuddet kun gælder i dag, eller at teamet allerede er sat op, har også givet dig et svar, bare et andet.

Send billederne hjem, før du siger ja

Du behøver ikke træffe beslutningen alene i en fremmed by. Røntgenbilleder er filer, og filer kan sendes til Danmark på et øjeblik.

Bed klinikken om de nye billeder og den nye plan som filer, og send dem samme dag til din egen tandlæge med tre linjer: hvad planen var, hvad den er nu, og hvilke tænder der er kommet til med hvilken begrundelse. Mange tandlæger kan se på det på en hverdag, og et nøgternt blik udefra er ofte nok til at skille fundene fra pakken. Det kræver, at aftalen er på plads, før du rejser; spørg din tandlæge, om vedkommende vil se på billeder, mens du er af sted, og om det koster noget. Tidsforskellen er en til to timer alt efter årstiden, så du har typisk svar inden næste morgen i Tyrkiet.

Vælger du alligevel at sige ja til noget af udvidelsen på stedet, så bed om, at den oprindeligt aftalte del laves først, og at tillægget først påbegyndes, når du har den nye plan på skrift. Så står du ikke midt i et halvfærdigt arbejde, hvis du skifter mening i løbet af natten, og du kan stadig stoppe efter det, du rejste for. En klinik, der arbejder ordentligt, har ingen grund til at sige nej til den rækkefølge.

Har du ingen fast tandlæge, er det en grund i sig selv til at få en, før du rejser. Uden den er der ingen at spørge, og den samme tandlæge skal alligevel følge op, når du kommer hjem.

Aftalen, der skulle have været lavet hjemmefra

Det meste på denne side bliver lettere, hvis fire ting er aftalt skriftligt, før du bestiller billet:

1. Den oprindelige plan med tandnummer for hver behandling, ikke et antal. »Otte kroner« er ikke en plan. »Kroner på 11, 12, 13, 21, 22, 23, 24 og 25« er en plan, og den kan sammenlignes med det, der faktisk bliver lavet.
2. En formulering om, at planen kan ændres efter undersøgelse, men at ændringer kræver dit skriftlige samtykke, før arbejdet går i gang.
3. Hvad der sker med resten af opholdet, hvis du siger nej til en udvidelse. Holder den oprindelige plan, over lige så mange dage?
4. Hvad der sker med dit depositum, hvis omfanget skrumper, eller du afbryder. Vilkårene er gennemgået i depositum til en klinik i udlandet, og hvis du fortryder.

Tag den oprindelige plan med på papir, ikke kun i din mail. Så ligger den på bordet ved siden af den nye, og samtalen bliver en sammenligning af to dokumenter i stedet for en diskussion om, hvad der blev sagt for tre uger siden. Pausen, du beder om, er tilladt og almindelig, og den koster langt mindre end at få arbejdet lavet om.